Annonce
Indland

Frederiksen håbefuld efter første sværdslag med røde støtter

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Onsdag markerede sidste dag i de indledende regeringsforhandlinger. S satser stadig på statsministerpost.

Onsdag lidt over klokken 17 lukkede døren til Landstingssalen sig bag Mette Frederiksen (S) for sidste gang i denne omgang. I flere dage har hun forhandlet med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten om, hvad der skal til, for at de placerer hende i statsministeriet.

Efter forhandlinger om økonomi, der fulgte andre forhandlinger om klima, velfærd og udlændingepolitik, slog Mette Frederiksen en håbefuld tone an.

- Det nye flertal kan bruges til rigtigt meget - ikke mindst at udbygge velfærdssamfundet og gøre noget ved klimakrisen. Dagene har vist os, at vi virkeligt kan bruge dette her flertal, hvis vi vil, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Jeg håber da bestemt stadigvæk at blive udpeget som statsminister. I mine øjne ville det være helt forkert, hvis så fint et flertal ikke blev brugt til noget. Den første runde har været god og er blevet ført i en god ånd, lød det.

Mens der er nogenlunde enighed hos partierne om, at der skal handles på klima og velfærd er spørgsmålet, der skiller dem, hvordan pengene skal skaffes. De Radikale vil skaffe flere til at arbejde, mens SF og Enhedslisten begge vil beskatte de rigeste danskere mere.

Et kernepunkt er, om der skal åbnes op for mere udenlandsk arbejdskraft. Her placerer Mette Frederiksen og Socialdemokratiet sig i midten.

- Når vi taler om, hvordan vi skal skaffe mere arbejdskraft, synes jeg det mest oplagte er at få dem, der allerede er i Danmark, i arbejde. Her taler jeg ikke mindst om indvandrerkvinder, som jeg gerne så flere af gå på arbejde hver dag, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når vi taler om specialiseret arbejdskraft, så mener jeg, at det skal virksomheder have mulighed for at hente. Men jeg ønsker ikke det vilde vesten, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft. Og vi accepterer ikke social dumping.

På grund af Folkemødet på Bornholm, der finder sted fra torsdag til og med søndag, er der pause i forhandlingerne på Christiansborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce