Annonce
Indland

Frederiksen forlader udlændingeforhandlinger uden mirakler

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oven på en dag med forhandlingerne om udlændingepolitikken kan Mette Frederiksen ikke melde om fremskridt.

Tirsdag har Mette Frederiksen (S) de tre partier, der peger på hende som en kommende statsminister, diskuteret det emne, hvor parterne står længst fra hinanden: udlændingepolitikken.

Socialdemokratiet har flere gange sat to streger under, at partiet vil stå vagt om den stramme udlændingepolitik. Støttepartierne kræver lempelser, eksempelvis for børnene på udrejsecentret Sjælsmark.

- Der er nogle meget velkendte uenigheder på dette her felt, og det forsvinder ikke, fordi der har været afholdt valg.

- Vi står, hvor vi hele tiden har stået. Det gør de andre partier også. Det er ikke nogen hemmelighed, at det her er sværere end andre områder. Det vidste vi godt.

- Men jeg synes, at forhandlingerne foregår i en god tone. Men indholdsmæssigt står vi det samme sted, som vi hele tiden har gjort, siger Mette Frederiksen på vej ud af forhandlingslokalet tirsdag.

I løbet af tirsdagen har Mette Frederiksen og hendes forhandlingshold forhandlet med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Sidstnævnte lagde ikke skjul på, at forhandlingerne ikke var gået ligeså glat som de sidste dage, hvor fokus har været på velfærd og klima.

- Der er stadig uforløste ting, når det gælder børnene på Sjælsmark, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge, og vi fik heller ikke noget løfte om, at integrationsydelsen bliver fjernet.

- Vi kunne være mere glade, men vi er bestemt ikke færdige med at diskutere det. Der er lang vej igen, sagde politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper, da hun forlod forhandlingerne.

Mette Frederiksen selv var mere ordknap, da hun forlod lokalet.

- Jeg forstår godt, at I stiller alle de her spørgsmål, og det er helt fair, at I stiller dem. Men vi sidder i en forhandling og jeg forhandler ikke herude.

- Derfor bliver det selvfølgeligt lidt kedeligt for jer. Men jeg kommer ikke til at konkludere på forhandlinger, delkonkluderer eller i øvrigt dele, hvad vi taler om, sagde hun henvendt til pressen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce