Annonce
Sønderborg

Mette Frederiksen på hjemmebane i Blans - der trodser udviklingen

Mette Frederiksen opnåede hurtig stjernestatus blandt alle generationer i Blans. Foto: Timo Battefeld
Socialdemokratiets statsministerkandidat besøgte bysamfundet Blans og fik en stormende modtagelse plus håndfæstning på sikre stemmer, selv om folkeskolen blev lukket, og købmanden ikke havde været der, hvis ikke borgerne selv havde sørget for at drive den videre.

BLANS: En kunde, der hurtigt ville aflægge et besøg hos den lokale købmand i Blans, gjorde store øjne, da han onsdag middag ikke kunne komme ind i butikken, der var propfyldt med mennesker. Gaden og pladsen foran friskolen vrimlede med folk. I vejsiden holdt en højrød bus med Mette Frederiksens kontrafej på langsiden. Det var forklaringen på den meget virak. Socialdemokraternes statsministerkandidat blev modtaget som en dronning, da hun lagde valgturneen forbi Blans med en anerkendelse af det enorme arbejde, der bliver gjort for at holde lokalsamfundet kørende.

- Uden den indsats, vi borgere har ydet, var der hverken købmand eller skole her i Blans, lød det udenfor, hvor Jannie Christensen med lille Sigrid på otte måneder i en bæresele gik med ind i butikken for at gøre opmærksom på, hun går ud fra, der er et sted at sende barnet i skole, når det kommer så vidt.

Det var nemlig rygtedes, at den socialdemokratiske statsministerkandidat vil skære i tilskuddene til friskoler, og at det kan koste 100 af dem livet.

- Vi har ikke lyst til at lukke friskoler, som der er opstået mange af, fordi folkeskolen er lukket ned. Det er godt, vi har mange velfungerende friskoler i Danmark, sagde Mette Frederiksen.

Stående ved siden af partifællerne folketingsmedlem Benny Engelbrecht og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen foran en kølemontre med radisser og rød peber roste hun borgerne i Blans i høje toner. Det faldt i god jord.

Annonce
Det store lokale engagement er imponerende. Centraliseringen har haft sin pris. Jeg har været i Augustenborg og besøge statslige arbejdspladser. Jeg synes, vi skal gå i den modsatte retning og flytte uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerske ud i landet,

Mette Frederiksen, statsministerkandidat, Socialdemokratiet

Bare det bliver Mette

- Jeg håber, det bliver Mette. De andre lytter ikke. Hun er nordjyde. Jeg er sikker på, det nok skal gå godt, sagde vinsælger Harry Ebbesen.

- Det frivillige arbejde underkendes. Man kommer ikke uden om, at hvis vi ikke var her til at yde en indsats, så var der ikke meget tilbage i Blans, lød det fra Kurt Johansen uden for butikken.

Han og hustruen Monika Rødbro er inkarnerede socialdemokratiske vælgere, selv om den røde kurs er skiftet i tidens løb. Monika kommer fra Tyskland og har støttet kanslere som Willy Brandt og Helmut Schmidt helt tilbage i sin pure ungdom. Den kurs har hun ikke tænkt sig at ændre. Folk er også enige i, socialdemokraternes bebudede stramninger i udlændingepolitikken er et must. Det mister Mette Frederiksen ikke stemmer på i Blans.

Mindre centralisering

På vej ud af butikken har Mette Frederiksen tid til at besvare spørgsmål fra JydskeVestkysten.

- Folk her siger, uden det lokale engagement og det frivillige initiativ, var der ingen skole her i Blans. Skal det blive ved med at gå på den måde?

- Det store lokale engagement er imponerende. Centraliseringen har haft sin pris. Jeg har været i Augustenborg og besøge statslige arbejdspladser. Jeg synes, vi skal gå i den modsatte retning og flytte uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerske ud i landet, siger statsministerkandidaten, der er tilhænger af grænsekontrollen og lover at gå imod centraliseringen og lade udviklingen gå den anden vej.

På vej over til brødtorte og kaffe i friskolen møder hun igen sine vælgere, der nærmest synes at have farvet landområdet Blans med blå Venstre plakater og Nye Borgerlige kandidater i markerne rød.

- Hun er en star, siger en af skolepigerne på vej ind kaffe med kvinden, der har givet udtryk for, hun ikke vil lukke friskolen i Blans, selv om hun ikke har givet tilsagn om ikke at skære i tilskuddet.

Det var hverken til at komme frem eller tilbage i købmandsbutikken, da Danmarks måske kommende statsminister besøgte Blans. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce