Annonce
Danmark

Mette Frederiksen skal charme sig ind hos Merkel

François Lenoir/Reuters
Det er efterhånden blevet en tradition, at danske statsministre tager til Tyskland på første udlandsbesøg.

To uger efter at Mette Frederiksen (S) har overtaget Statsministeriet, drager hun på sit første officielle besøg i udlandet.

Det sker torsdag, hvor hun skal mødes med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Berlin.

Og det er ved at blive en tradition, at nye danske statsministre tager sydpå over grænsen som det første. Det siger Lykke Friis, der er korrespondent i Tyskland for Berlingske.

- Det hænger sammen med, at Tyskland er vores største samhandelspartner, så det er jo en meget stor økonomisk spiller for dansk velfærd.

- Men så hænger det også sammen med, at Tyskland - uanset at Merkel befinder sig i de sidste år af sin politiske karriere - fortsat er den afgørende spiller i EU-regi, siger Lykke Friis.

Hun peger på, at det er vigtigt for en dansk statsminister at være på samme side som Tyskland, hvis man skal have noget igennem i EU.

Derfor var det også det første land, som forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte, da han dannede en ny regering i 2015.

- Man kan i hvert fald ikke få noget igennem, hvis man har Tyskland imod sig, siger Lykke Friis.

Når Mette Frederiksen og Angela Merkel mødes torsdag eftermiddag, skal de drøfte europapolitik og forholdet mellem Danmark og Tyskland.

Det gælder blandt andet emner som EU's klimaambitioner, budgetramme og bekæmpelse af såkaldt social dumping.

Ifølge Lykke Friis handler mødet dog lige så meget om, at de to statsledere skal hilse på hinanden og forsøge at opbygge en god relation.

- Det er noget, der ofte undervurderes. For hvis man har en dårlig kemi, kan det - selv om man knokler - være svært at komme igennem med ting, siger hun.

Selv om turen til Tyskland er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg som statsminister, er det ikke første tur til udlandet.

Hun har for nylig været i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer har skullet få en kabale om EU-topposter til at gå op.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce