Annonce
Varde

Jannie forlod Gastrobar - køber nu Spiseriget i Kræmmergade

- Jeg er glad og lettet. Nu bevarer mit personale deres arbejdsplads, og jeg ved, at Jannie vil køre Spiseriget videre i vores ånd. Desværre kan jeg endnu ikke røbe, hvad jeg skal videre til, fortæller Mette Høj (th), der har solgt caféen til Janni Jørgensen og hendes mand. Foto: Malene Wonsbek

Varde: Det kendte Spiseriget på Kræmmergade er solgt til Jannie Jørgensen, der forleden sprang fra et job som restaurantchef Gastrobar Nr 12 i Søndergade.

Onsdag aften informerede Mette Høj, indehaver af Spiseriget i Varde, ellers sit personale om, hvorfor hun endnu ikke havde lavet vagtplaner for januar. Forklaringen var enkel: Forhåbentlig fandt hun en køber, ellers ville hun lukke Spiseriget med udgangen af december.

- Jeg er blevet tilbudt en enestående mulighed. Hvis jeg sagde ja tak til denne mulighed, ville det dog blive på bekostning af Spiseriget, som min mand Henrik og jeg sammen etablerede i 2012, fortæller Mette Høj.

To dage efter denne udmelding, ringede en tidligere ansat, Jannie Jørgensen, til Mette for at tilbyde sin arbejdskraft.

- Jeg havde forladt mit job i Spiseriget for at tiltræde en stilling som restaurantchef i den nyåbnede Gastrobar Nr 12 i Søndergade. Men på grund af forventninger, der ikke blev indfriet, valgte jeg at opsige min stilling, før restauranten åbnede, siger Jannie Jørgensen.

Derfor ringede hun til Mette Høj:

- Jeg manglede et job, og måske manglede hun ekstra hænder til de mange julebestillinger, fortæller Jannie Jørgensen, som mindre end 12 timer senere havde sagt ja til at købe Spiseriget, som hun sammen med sin mand overtager den 1. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce