Annonce
Billund

Mette Lykke-Bøndergaard fandt sin vej efter ulykke: - Alle er gode til noget, man skal bare finde frem til det

Mette Lykke-Bøndergaard er både zoneterapeut og coach. Foto: André Thorup

Mette Lykke-Bøndergaard er coach og zoneterapeut. Men det var en alvorlig ulykke, der i sin tid fik hende til at blive selvstændig.

Billund: Mette Lykke-Bøndergaard er coach og zoneterapeut, og fra 2019 er hendes virksomhed ikke længere et bijob, men får nu hendes fulde opmærksomhed.

- Mange af mine klienter er mennesker, jeg i forvejen har i mit netværk, så nu håber jeg at kunne komme længere ud, siger Mette Lykke-Bøndergaard, der havde åbent hus på sin klinik i weekenden den 2. og 3. februar.

Behandlingen foregår på klinikken hjemme i privaten, mens coachingen foregår ude i det fri.

- Jeg holder meget af naturen. Det gør noget godt ved folks hukommelse, og det er lettere at have en samtale, når det foregår udenfor, fortæller Mette, der som noget nyt også tilbyder særlig gruppecoaching fra februar måned, kaldet "walk & talk", hvilket også foregår udenfor.

Alt i alt er Mette Lykke-Bøndergaard ikke i tvivl om, hvad det er, hun elsker ved sit arbejde:

- Jeg elsker at hjælpe andre. Der er ikke noget mere fantastisk end at se mennesker med udfordringer, hvor der går et lys op for dem, og de ved, hvad de vil, siger Mette.

Som selvstændig kan Mette Lykke-Bøndergaard også selv tilrettelægge sin tid, hvilket hun har brug for. Hun kan nemlig ikke arbejde lige så meget som så mange andre.

-Der er ikke noget mere fantastisk end at se mennesker med udfordringer, hvor der går et lys op for dem, og de ved, hvad de vil.

Mette Lykke-Bøndergaard

Mette Lykke-Bøndergaard

Er zoneterapeut og coach i Billund.Oprindelig er hun uddannet civiløkonom.

Ejer af virksomheden OutdoorCoachen.

Privat er hun gift med Morten Lykke-Bøndergaard. Sammen har de to børn, hvoraf den ene stadig bor hjemme.

Der kan læses mere om Mette og hendes coach-form og behandlinger på hjemmesiden outdoorcoachen.dk.

Der er mange forskellige mennesker, som kommer til klinikken med forskellige udfordringer. Derfor lægger Mette Lykke-Bøndergaard stor vægt på fortrolighed og har tavshedspligt. Foto: André Thorup

Ulykken, der ændrede alt

For otte år siden var Mette en karrierekvinde med fart på. Hun arbejdede på Lego, med hvilket der fulgte oplevelser og rejser ude i verden. I januar 2011 blev der vendt op og ned på Mettes liv. Hun blev væltet omkuld af en hund og slog hovedet.

- Jeg gik ud som et lys og var væk i ti minutter. Da jeg kom til mig selv, kunne jeg mærke, jeg havde lidt hovedpine, men vi tog alligevel til en planlagt fødselsdag, fortæller Mette Lykke-Bøndergaard.

Hun slap ikke helt af med hovedpinen og valgte at tage et par dage fri fra arbejde, men det blev ikke bedre.

- Jeg tog til lægen, der sagde, jeg havde fået piskesmæld og hjernerystelse. Jeg blev herefter sygemeldt i tre måneder.

Det meste af tiden sov hun og kunne hverken klare lys eller lyd. Hun fandt ud af, at terapiformer som zoneterapi hjalp hende, og efter de tre måneder begyndte hun atter på arbejde, men det gik ikke.

- Der er sket en skade i mit hoved, og den dag i dag er jeg mærket af det. Jeg bliver ofte nødt til at hvile mig, og til fester går jeg ofte udenfor for at få frisk luft.

Til sit åbent hus brugte Mette Lykke-Bøndergaard rekvisitter til at illustrere og forklare, hvordan de forskellige behandlingsformer virker. Foto: André Thorup
Annonce

Hjælp til selvhjælp

Mette Lykke-Bøndergaard var dermed sygemeldt, men hun ville have noget at lave og valgte at tage en coachuddannelse.

- Jeg har lært på den hårde måde at skulle finde min egen vej. Nu hjælper jeg andre til selvhjælp, siger Mette Lykke-Bøndergaard, hvis coaching har fokus på resultater, og det kan være inden for alt fra parforhold til karriere. Hun har været coach siden 2012, og zoneterapien kom til i 2017. I dag tilbyder hun også såkaldte BARS-behandlinger og Kranio-Sakral-Terapi behandlinger.

- Det giver mig meget, når jeg særligt kan hjælpe mennesker, som har oplevet noget lignende som mig og kan sige til dem, at selv efter store udfordringer i tilværelsen, kan man få et meningsfyldt liv. Alle er gode til noget, man skal bare finde frem til det, siger Mette og tilføjer:

- Jeg ønsker ikke for andre, at de skal igennem det, jeg har oplevet, men når jeg ser tilbage, vil jeg faktisk ikke have været ulykken foruden.

Oprindelig er Mette Lykke-Bøndergaard uddannet civiløkonom. Ulykken ændrede alt, og i dag er hun glad for sit virke som coach og zoneterapeut. Foto: André Thorup
Zoneterapi har ofte fokus på fødderne, men Mette Lykke-Bøndergaard tilbyder også zoneterapi med fokus på hovedet og hele kroppen. Foto: André Thorup
Annonce
Billund For abonnenter

Louis Bülow fortæller: Lokale ildsjæle i pressens tjeneste

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Forventer kæmpe efterspørgsel: Stender Gruppen på vej med yderligere 220 boliger

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Tønder For abonnenter

Gunner har bøvlet med kommunen i over fire år: Nu er stengærde alligevel ikke til fare for trafikken

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Sønderborg For abonnenter

Efter møgår: Pressesky modekoncern tjener igen styrtende med penge

Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

Annonce