Annonce
Haderslev

MetteMums lukker take away på Jomfrustien

Smilet var stort, da MetteMums åbnede på Jomfrustien i november 2019. Nu lukker ejerne, Mette Rosenhøj (til venstre) og Louise Schütze Peper, deres take away for at koncentrere sig om kantinedriften på Haderslev Katedralskole, som de har haft siden 2013. Arkivfoto: Stine Hygum
Pr. 1. december er det slut. Ejerne af MetteMums Take Away har besluttet, at de lukker på Jomfrustien. Det er en blødende kantinedrift på Haderslev Katedralskole, der er årsagen til det. Corona har sendt lærere og elever hjem, frokostordninger lukkede og catering til fester og lignende er nærmest forsvundet.
Annonce

Haderslev: Det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse, da kvinderne bag MetteMums på Haderslev katedralskole, Louise Schütze Peper og Mette Rosenhøj, i november 2019 åbnede en ekstra afdeling på Jomfrustien, hvor de siden har solgt take away.

Men nu er det slut.

Pr. 1. december er det ikke længere muligt at komme og hente måltidssalater, dagens varme ret eller en af de populære sandwiches.

Lukningen skyldes ikke, at det går dårligt med forretningen på Jomfrustien.

Det er et voldsomt fald i indtjeningen på kantinen på Haderslev Katedralskole, der får Louise Schütze Peper og Mette Rosenhøj til at trække i håndbremsen og lukke deres take away-afdeling.

- Vi har ikke haft den omsætning på HAKA, som vi plejer. Der er elever, som er sendt hjem. Der er virtuel undervisning. Det bløder heroppe, siger Louise Schütze Peper, der sidder i kantinen på katedralskolen, da hun taler med avisen.


- Vi er så mega ærgerlige over at lukke. Vi har slet ikke kunnet give projektet den kærlighed, som vi havde planlgt. Men vi er så stolte over, hvad vi har opnået på Jomfrustien. Det er bare nogle trælse omstændigheder. Derfor har vi truffet den her virkelig svære beslutning.

Louise Schütze Peper, medindehaver af MetteMums


Derudover får MetteMums på HAKA ikke de sædvanlige bestillinger på mad ud af huset, ligesom langt de fleste frokostordninger er sat på pause.

- Og så er det krævende, at vi skal portionsanrette maden på HAKA, siger hun.

Annonce

Corona koster

Den første nedlukning med corona kostede mange penge.

- Og nu - mens vi er i anden bølge, så begynder de allerede at snakke om en tredje bølge, så vi er nødt til at gøre noget, siger Louise Schütze Peper.

Lukningen på Jomfrustien kommer også til at have personalemæssig betydning. Der kommer ikke til at være så mange ansatte længere i MetteMums.

- Vi har regnet og regnet på det i mange måneder, men vi har først taget en endelig beslutning søndag, siger en trist Louise Schütze Peper og fortsætter:

- Og vi er nødt til at være der, hvor pengene er. Det er på HAKA, hvor vi er rigtig glade for at være, og hvor vi har været siden 2013.

Beslutningen om at lukke kommer i kølvandet på, at Mette Rosenhøj og Louise Schütze Peper igennem længere tid har arbejdet hen imod, at MetteMums Take Away skulle åbne allerede til frokost.

- Vi er bare nødt til at koncentere vores kræfter på HAKA, siger Louise Schütze Peper.

Sammen med Mette Rosenhøj har hun glædet sig over, hvor godt kunderne har taget imod muligheden for at hente mad på Jomfrustien, og over alle de positive tilbagemeldinger, som de har fået i løbet af det seneste år.

- Vi er så mega ærgerlige over at lukke. Vi har slet ikke kunnet give projektet den kærlighed, som vi havde planlgt. Men vi er så stolte over, hvad vi har opnået på Jomfrustien. Det er bare nogle trælse omstændigheder. Derfor har vi truffet den her virkelig svære beslutning, siger Louise Schütze Peper.

Selvom man ikke er elev på HAKA, så behøver man dog ikke at vinke helt farvel til maden fra MetteMums:

- Det bliver muligt at komme og hente sandwich og dagens ret på HAKA, siger Louise Schütze Peper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Sønderjyske Fodbold

Første vintertransfer er på plads: SønderjyskE henter svensk forsvarsspiller

Annonce