Annonce
Sport

Mexico frygter VM-udelukkelse og øger indsats mod homofobi

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Med en ny kampagne og et nyt initiativ håber fodboldforbund at udrydde homofobisk tilråb i Mexico.

Det Mexicanske Fodboldforbund (FMF) fører en ny kampagne og tester et nyt initiativ, der har til formål at udrydde et flittigt brugt homofobisk tilråb i mexicansk fodbold.

Forbundet frygter nemlig flere bøder fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og i værste fald udelukkelse fra VM-slutrunden i 2022.

I Mexico forekommer det ofte, at fans råber "Puto", når modstanderens målmand tager et målspark. Ordet betyder mandlige prostitueret, men bruges oftest som et nedsættende ord om homoseksuelle mænd i Mexico.

- Hvis vi ikke får løst det her problem før starten på kvalifikationen til VM 2022, mindsker det vores chance for at deltage i turneringen, siger Yon de Luisa, der er præsident for FMF.

Han får opbakning fra Enrique Bonilla, der er chef for Mexicos bedste fodboldrække, Liga MX.

- Vi prøver at udslette alle racistiske og diskriminerende tilråb fra fodbolden, siger ligachefen.

I de kommende tre spillerunder i Liga MX vil et nyt sanktionssystem blive testet.

Ved første diskriminerende tilråb vil stadionspeakeren opfordre til at lade være. Anden gang er det op til kampens dommer, om han vil standse kampen og føre holdene i omklædningsrummet, mens et tredje tilråb vil give en straf til det hold, som de diskriminerende fans støtter i kampen.

Fifa straffede Mexico for homofobiske tilråb første gang i 2015 efter en VM-kvalifikationskamp mod Ecuador.

Siden er FMF blevet tildelt yderligere 13 bøder, hvor af den ene faldt under VM sidste år efter diskriminerende tilråb fra tribunen under Mexicos gruppekamp mod Tyskland.

- Vi er blevet straffet mange gange. Vi har fået 14 bøder i alt, og vi kan se frem til strengere straffe i form af større bøder, fratrækning af point og potentielt udelukkelse, siger FMF-præsident Yon de Luisa.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce