Annonce
Udland

Mexico godkender som det første land ny frihandelsaftale

Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Et stort flertal i Mexico har godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada. Præsidenten roser aftalen.

Mexico har onsdag godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada.

Dermed er Mexico det første af de tre lande til at godkende aftalen, som skal erstatte den nuværende nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta, fra 1994.

Senatet i Mexico godkendte den nye aftale med 114 stemmer for og fire imod. Tre undlod at stemme.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Senatets beslutning vil hjælpe med at give Mexico en stærk position i den nuværende internationale konjunktur, siger Senatets præsident, Marti Batres.

Ifølge den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, betyder den nye frihandelsaftale "udenlandske investeringer i Mexico, beskæftigelse i Mexico og handelsgarantier".

Aftalen, der har fået navnet USA-Mexico-Canada-Aftalen (USMCA), erstatter Nafta.

Den nye handelsaftale blev underskrevet 30. november sidste år forud for et G20-topmøde.

Dengang betegnede USA's præsident, Donald Trump, aftalen som en "eksemplarisk aftale, der for evigt ændrer handelslandskabet".

Omvendt har han kaldt Nafta for "en dårlig aftale" for USA.

Underskrivelsen af aftalen i november var først og fremmest symbolsk, da den skal godkendes i de tre landes respektive parlamenter.

Der var dog næppe nogen tvivl om, at Mexico ville godkende den nye aftale, skriver nyhedsbureauet AFP.

USMCA ligner således Nafta på mange punkter, og i løbet af de sidste 25 år har Nafta bidraget til at gøre Mexico til et stort eksportland.

Næste træk er nu op til Canada og især USA.

Trump lykønskede onsdag Mexico med godkendelsen og opfordrede amerikanske lovgivere til at følge trop.

- Tillykke til præsident López Obrador. Mexico godkendte i dag USMCA med et overvældende flertal. Nu er det på tide, at Kongressen gør det samme, skriver Trump på Twitter.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, skal efter planen besøge Donald Trump og amerikanske kongresledere torsdag. Det sker blandt andet for at presse på for en godkendelse af USMCA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce