Annonce
Sydjylland

Michael blev revet væk fra sine plejeforældre: Dansk Folkeparti vil kulegrave anbringelsesområdet

17-årige Michael Lambert fra Esbjerg var i 2017 hovedperson i dokumentaren "Hvem passer på Michael" på DR1. Han blev som spæd fjernet fra sin psykisk syge mor, og blev som teenager tvunget væk fra sin plejefamilie. DF's Karina Adsbøl mener, at anbringelsesområder lider under alt for mange af den slags sager. Foto: DR
Der sker alt for mange fejl i sager om anbringelse af børn, mener Dansk Folkepartis Karina Adsbøl og fremhæver sagen om 17-årige Michahel Lambert fra Esbjerg, der blev tvunget væk fra sin plejefamilie uden varsel. Nu vil hun hyre en ekspertgruppe til at endevende anbringelsesområdet.

Fejl: Forældre og plejeforældre lades i stikken, barnets tarv tilsidesættes, retssikkerheden vakler og sagsbehandlingen er fyldt med fejl og mangler.

Ifølge Karina Adsbøl, socialordfører for Dansk Folkeparti, hersker der en række problemstillinger i sager om anbragte børn og unge. Derfor fremsætter hun nu et forslag om at nedsætte en hurtigtarbejdende ekspertgruppe, der skal kulegrave området og have et resultat og en række anbefalinger klar senest i 2020.

Mens en rapport fra tænketanken Justitia fra 2018 peger på mange fejl og mangler i behandlingen af sager om tvangsanbringelse, henviser Karina Adsbøl til en række sager i medierne. I starten af året beskrev TV2 Øst, hvordan 12-årige Andreas fra Sakskøbing stod til at skulle forlade sine plejeforældre gennem syv år og i stedet flytte på institution. En flytning, som hverken han, plejeforældrene eller den biologiske far ønskede. Ligeledes blev Michael Lambert fra Esbjerg landskendt, da DR i dokumentaren "Hvem passer på Michael" i efteråret 2017 fortalte historien om, hvordan han uden varsel blev fjernet fra sine plejeforældre af to omgange. Ligeledes har JydskeVestkysten beskrevet, at Esbjerg Kommune overvågnede plejeforældrene ulovligt.

- Jeg frygter, at omfanget af problemer er langt større, end det vi hører om. Der er mange ting, som skriger til himlen, og jeg er bekymret, fordi det medfører store menneskelige omkostninger, siger hun.

Annonce
Jeg frygter, at omfanget af problemer er langt større, end det vi hører om. Der er mange ting, som skriger til himlen, og jeg er bekymret, fordi det medfører store menneskelige omkostninger.

Karina Adsbøl (DF), socialordfører

Børn fanges i systemet

Der er hårdt brug for den hovedrengøring på anbringelsesområdet, som Karina Adsbøl lægger op til, mener Anders Brøndtved. Han sidder som advokat i mange anbringelsessager og er samtidig landsformand for Forældrelandsforeningen (FBU), der blandt andet støtter og rådgiver forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet.

- Systemet fejler. Jeg oplever manglende faglighed hos sagsbehandlere, spareøvelser i kommunerne og psykologundersøgelser foretaget af psykologer, der ikke er så uvildige, som vi kunne ønske, siger han og fortæller om en konkret sag, hvor forældre nu har ventet i to år på at få undersøgt og vurderet deres kompetencer som forældre.

- Børnene bliver fanget mellem kommune, forældre og plejeforældre. De får ikke udbygget deres relation til det biologiske netværk, fordi der ikke bliver truffet individuelle afgørelser om samvær, men blot fulgt en standardformular, siger han.

Karina Adsbøl ønsker blandt andet at få undersøgt, om kommunernes børne- og ungeudvalg er de rigtige til at træffe afgørelser om anbringelser, og om det faglige niveau hos sagsbehandlerne er tilstrækkeligt højt. Både hun og Anders Brøndtved mener, at der findes for mange eksempler på, at der bliver gjort brug af trusler over for både forældre og plejeforældre, når de beder om mere støtte.

Flere eller færre

Socialordfører Camilla Fabricius (S) vil ikke forholde sig til, om hendes parti kommer til at lægge stemmer til Dansk Folkepartis forslag, men hun understreger, at anbringelsesområdet er vigtigt for Socialdemokratiet.

- Vi skal sætte tidligere og mere konsekvent ind for at hjælpe sårbare børn. Der skal bedre styr på anbringelserne, så flere bliver anbragt, og plejeforældre skal have bedre vilkår og adgang til specialistviden, siger hun.

Venstres socialordfører Anni Matthiesen er uenig i, at flere anbringelser nødvendigvis er en god løsningen for udfordrede familier og børn. Hun mener, at det kræver en helhedsorienteret indsats at få styr på problemerne på anbringelsesområdet. Derfor ser hun med positive briller på Dansk Folkepartis forslag.

- Familierne skal hjælpes væsentlig tidligere, så flere børn kan blive ved deres biologiske forældre. Jeg har hørt mange ulykkelige historier om unge mennesker, der er endt som kastebold, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce