Annonce
Udland

Michelle Obama vinder Grammy for sine erindringer

Yen Duong/Reuters
Den tidligere amerikanske førstedame vinder grammypris for lydbogs-versionen af den storsælgende "Becoming".

Den tidligere amerikanske førstedame Michelle Obama har natten til mandag dansk tid vundet en Grammy.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Michelle Obama vinder kategorien, der på engelsk hedder Best Spoken Word Album, for indtalelsen af lydbogen "Becoming".

Den storsælgende erindringsbog hedder på dansk "Min historie".

Bogen har solgt mere end 2,7 millioner styk verden over og handler om Michelle Obamas barndom, hendes opvækst og tiden i Det Hvide Hus som hustru til tidligere præsident Barack Obama.

- I "Becoming" taler Michelle Obama mere, end hun skriver til læserne, som hun altid gør, til en nation, som har forelsket sig i hende, lød det blandt andet i en anmeldelse af bogen i The Times i november.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Michelle Obamas sejr bliver samtidig Obama-parrets grammypris.

Barack Obama, der var præsident indtil januar 2017, har tidligere vundet den samme pris to gange for lydbogsversionerne af bøgerne "Dreams From My Father" og "The Audacity of Hope".

Barack og Michelle Obama er ikke de eneste tidligere beboere i Det Hvide Hus, der har vundet grammypriser for lydbøger.

Tidligere har også USA's ekspræsident Bill Clinton vundet en Grammy, ligesom også tidligere førstedame Hillary Clinton har vundet to grammypriser.

Også forhenværende præsident Jimmy Carter har engang vundet en Grammy.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce