Annonce
Udland

Microsoft lancerer ny Xbox-spillekonsol i sommeren 2020

Mark Ralston/Ritzau Scanpix
Microsofts nye spillekonsol bliver fire gange så kraftig som deres seneste, Xbox One X fra 2017.

Microsoft løfter sløret for den næste Xbox-konsol, der udkommer i sommeren 2020.

Spillekonsollen med tilnavnet "Project Scarlett" bliver fire gange så kraftig som Microsofts seneste konsol, Xbox One X fra 2017, som var en opgraderet udgave af Xbox One fra 2013.

Microsoft afslørede konsolplanerne på en konference i Los Angeles, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Konsollen vil kunne vise op mod 120 billeder per sekund, hvilket er dobbelt så mange, som et standard tv kan vise.

Derudover vil konsollen have en SSD-harddisk i stedet for de nuværende mekaniske diske. Det vil få spil til at loade langt hurtigere.

Microsoft vil sammen med den nye Xbox lancere en ny version af det populære skydespil "Halo".

Spilkonsolsrivalen Sony har også annonceret, at man snart vil lancere en ny version af sin spillekonsol, Playstation 5.

Specifikationerne vil nogenlunde være de samme som den nye Xbox, og den vil indeholde en kraftig AMD-processor.

Analytikere mener, at den nye Playstation vil blive lanceret i slutningen af 2020.

Microsoft annoncerede samtidig, at man lancerer en ny metode til streaming af spil til oktober. I stedet for at streame spil fra Microsofts servere vil man kunne streame direkte fra sin egen Xbox-konsol.

- Omend du bruger en konsol i vores datacenter eller hjemme hos dig selv, vil du kunne bruge vores sky til at spille dine spil, hvor end du er, siger Phil Spencer, der er Microsofts vicepræsident for spil.

Den nye streamingmetode vil virke på både konsol, PC og mobiltelefonen.

Microsoft udkom med sin første Xbox i 2001. Fire år senere kom kæmpesuccesen Xbox 360, der i 2014 var blevet solgt 84 millioner gange i 21 lande.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce