Annonce
Varde

Middelalderfestivalen overlever - og der er også stadig penge til eliteidræt

Den første middelalderfestival blev holdt, da Varde fejrede 575 års købstadsjubilæum. Nu skulle det være sikkert, at der også kommer en festival i 2021. Foto: John Randeris
Varde Kommune er ked af, at Kulturregion Vadehavet er lukket. Men det har dog den behagelige bieffekt, at politikerne kan slippe for mere ubehagelige besparelser.

Varde Kommune: Der er stadig en middelalderfestival, men der bliver behov for flere private penge eller frivillige arbejdstimer. Og der er stadig penge til eliteidræt, men dog 100.000 kroner færre om året i forhold til tidligere.

Under budgetforhandlingerne kunne politikerne ikke blive enige om, hvorvidt de skulle spare på Middelalderfestivalen eller på eliteidrætspuljen, så kulturudvalget fik opgaven at spare 225.000 kroner. Resultatet er blevet, at kommunen vil bruge 25.000 kroner mindre om året på middelalderfestivalen, mens der er 100.000 kroner mindre om året til eliteidræt.

De sidste 100.000 kroner kommer fra, at kommunen ikke længere skal betale til Kulturregion Vadehavets sekretariat i Esbjerg. Kulturregionen er nemlig nedlagt, efter Esbjerg Kommune trak sig ud.

Kulturregionens død betyder altså knap så voldsomme besparelser på eliteidræt og middelalderfestival.

Annonce

Kulturregion Vadehavet

  • Kulturregion Vadehavet er nedlagt.
  • Varde Kommune har besluttet sig for at spare administrationsudgifterne væk. 100.000 kroner fra disse administrationsudgifter bliver brugt til at undgå så store besparelser på eliteidræt og middelalderfestival.
  • Varde Kommune vil stadig gerne bruge de penge, der var afsat til kulturprojekter - helst i et nyt kultursamarbejde. Det er 383.000 kroner om året.
  • Det vides ikke, hvad kommunen gør, hvis den også bliver afkrævet penge til administration i et nyt kultursamarbejde.

Andre må bidrage

Middelalderfestivalen holdes hver andet år, så en besparelse på 25.000 kroner om året betyder, at kommunen bruger 50.000 kroner mindre per festival - 400.000 kroner i stedet for 450.000 kroner. Mads Sørensen (V), formand for kultur og fritid, mener ikke, at det kommer til at betyde noget for festivalens niveau:

- Vi ser, at måske det lokale handelsliv eller nogle private interessenter vil melde sig på banen i forhold til at holde den her kæmpe store festival.

Han fortæller, at andre interessenter kan støtte på forskellig vis. Det kan være med penge, men kan også være et bidrag med frivilligt arbejdskraft eksempelvis.

Mads Sørensen siger, at kommunen ikke har planer om at beskære middelalderfestivalen yderligere, men samtidig erkender han, at det kan ændre sig, hvis kommunen ender i en sparerunde igen.

To-fire kan få støtte

Efter besparelsen på eliteidrætspuljen er der 225.000 kroner om året tilbage. Det svarer til at støtte til to-fire eliteidrætstiltag om året.

Puljen er blandt andet blevet brugt til at støtte NUIF Volley, der har kæmpet sig op i volleyligaen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce