Annonce
Haderslev

Midgaard Vikingecenter skal ligge ved Dyringkær

Mads Hundahl og Jens Peter Andersen fra arkitektfirmaet 7plus8 i Aarhus havde kort før jul taget turen til Skrydstrupkvindens grav for at præsentere skitserne af Midgaard Vikingecenter for formanden, Claus Ipsen. Han glædede sig sammen med Thorkild Hansen fra A78 arkitekter i Haderslev over planerne, hvor placeringen nu er blevet afsløret. Foto: Inge Rogat Møller

Flertal i udvalget for plan og miljø har sagt ja til placering, som betyder, at Midgaard Vikingecenter kan begynde at søge fonde.

Haderslev: De frivillige i Midgaard Vikingegecenter kan nu snart gå i gang med at realisere planerne om at realisere et fysisk vikingecenter.

Et flertal i udvalget for plan og miljø er klar til at stille et stykke jord til rådighed for det ambitiøse vikingeprojekt, som gennem flere år har været på vej. Før jul var placeringen endnu hemmelig, men nu står det fast, at kommunen i samarbejde med vikingerne har fundet en placering nord for Dyringkær Put and Take i Fredsted. Dermed kan de frivillige i Midgaard Vikingecenter for alvor begynde opførelsen af vikingecenteret, der både skal være et aktiveringsprojekt og et besøgscenter, hvor børn og voksne kan dykke ned i vikingetiden. Planen er også, at der skal være en gravplads for asetroende på stedet.

Økonomiudvalget, der tidligere har stillet sig parat til at stille et stykke jord til rådighed for projektet, skal endeligt konfirmere udvalget for plan og miljøs beslutning på sit møde mandag.

Annonce

Baggrund

Midgaard Vikingecenters mission er at tilbyde et center for vikingetidsinteresserede, historisk interesserede, turister og campister.

Centeret skal blandt andet bygges af uddannelsesparate på offentlig ydelse som en mentorordning i samarbejde med bl.a. Jobcenter Haderslev

Borgerne skal lære sociale og faglige kompetencer samt forskellige historiske håndværk.

Glade vikinger

- Vi er selvsagt meget glade, nu kan vi gå i gang med at søge fonde, siger formanden for Midgaard Vikingecenter, Claus Ipsen, der i første omgang skønner, at der er brug for cirka 200.000 kroner.

Claus Ipsen betegner arealet som perfekt til et vikingecenter. Jorden er kuperet, der er vandhuller med en bevoksning, der på spændende vis kommer til at indgå i vikingernes plan.

- I første omgang regner vi med at gå i gang med at opføre nogle grubehuse, siger Claus Ipsen, sammen med et hold arkitekter fra A78 før jul første gang præsenterede planerne for den fysiske udformning af vikingecenteret.

- Samlet vil det jo komme til at koste flere millioner kroner, siger han med henvisning til modtagelsescenteret.

Hellere byudvikling

Betingelsen for at få jorden er, at projektet kommer i gang inden for en treårig periode:

- Og det forventer jeg selvsagt, siger Claus Ipsen.

Der var ikke enighed i udvalget for plan om miljø om at stille jorden til rådighed for vikingecenteret.

Udvalgets formand, Benny Bonde (LA), stemte imod. Han ønskede arealet forbeholdt til byudvikling.

Haderslev Kommune har ikke oplevet efterspørgsel på arealet, som heller ikke er indarbejdet i byggemodningsstrategien.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce