Annonce
Indland

Midt i stormfulde forhandlinger: Enighed om at flytte millioner fra landsdækkende til lokale medier

Medieordførerne fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre er enige om at omfordele mediestøtten, så den i højere grad begunstiger de lokale og regionale medier. DF og V vil dog ikke forholde sig til lækket notat fra medieforhandlingerne.

V: Regionale medier skal styrkes

Mads Fuglede, medieordfører for Venstre. Arkivfoto: Victoria Mørch Madsen

Venstres fungerende medieordfører Mads Fuglede vil ikke forholde sig direkte til det lækkede notat fra de igangværende medieforhandlinger, hvor der bliver lagt op til at lave forskellige loft på mediestøtten, så regionale og lokale medier vil få mere i støtte end landsdækkende medier.

Han lægger dog ikke skjul på, at Venstre gerne vil øge støtten til de lokale medier.

- Jeg kan ikke sige noget om titelloftet eller noget andet i et fortroligt notat, men jeg kan sige, at vi går ind til forhandlingerne med en rød tråd om at styrke de regionale medier, siger Mads Fuglede.

DF: Mest mulig mangfoldighed

Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti. Arkivfoto: Scanpix

Medieordfører for Dansk Folkeparti, Morten Marinus, vil heller ikke forholde sig til de tre modeller for en mere eller mindre omfattende regulering af loftet på mediestøtten til landsdækkende og lokale medier. Han går dog ind til de kommende dages forhandlinger med en klar intention om at styrke de lokale medier.

- Vi går ind for en omfordeling af mediestøtten, så de lokale og regionale dagblade bliver styrket i forhold til de landsdækkende. Vi mener, at det giver mest mulig mangfoldighed i forhold til nyhedsbilledet. Vi vil gerne være bedre til at støtte de regionale og lokale medier direkte, men vi har ikke lagt os fast på nogle modeller på forhånd, siger Morten Marinus.

S: Lokale medier er under pres

Mogens Jensen, medieordfører og næstformand for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017)

Socialdemokratiet er ikke længere en del af medieforhandlingerne og har allerede varslet, at det kan blive aktuelt at bryde et kommende medieforlig, hvis socialdemokraterne formår at sætte sig med regeringsmagten efter næste folketingsvalg.

Det vil man blandt andet gøre, hvis ikke omfordelingen af støtten til de regionale og lokale medier bliver stor nok, fortæller medieordfører og næstformand Mogens Jensen.

- Vi har hele tiden haft det som et vigtigt krav, at vi ville have lavet en omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende mediehuse til de lokale og regionale medier, som er under det hårdeste pres. Det er en stor og vigtig udfordring, hvis vi skal kunne bevare den demokratiske debat, siger Mogens Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce