Ribe: Fire millioner frimærker med fem danske hverdagshelte kan fra torsdag den 16. september købes i udvalgte posthuse og på postnord.dk. En af de fem er Mikkel Madsen fra Ribe.
- Endelig kommer vores fem nøje udvalgte hverdagshelte ud og sprede glæde og stolthed på danskernes breve og postkort. Jeg ved, at vi er mange, der glæder os. Der er gået en fantastisk proces forud. Den har sat fokus på alle de helte, der gør en forskel for os andre i hverdagen og som alle fortjener at blive hyldet, siger Martin Pingel, der designchef i Post Nord.
Det er første gang nogensinde, at nulevende, ikke-royale personer får plads på et frimærke - og danskerne har selv været med til at udvælge dem.
Del af en danmarkshistorie
Feltet af nominerede hverdagshelte blev snævret ind til fem stærke kandidater fra hver region, som over 12.000 danskerne stemte på. En jury med Nadia Nadim, Anne Glad, Mads Steffensen og direktørerne fra henholdsvis Falck og Post Nord, Jakob Riis og Peter Kjær Jensen, kårede til sidst en ud af de to kandidater fra hver region, der havde fået flest stemmer.
Martin PingelDe fem hverdagshelte fortæller hver for sig og tilsammen historien om vigtigheden af at hjælpe andre.
- De fem hverdagshelte fortæller hver for sig og tilsammen historien om vigtigheden af at hjælpe andre. De minder os om, hvor stor en kraft der ligger i uselvisk at stille op for hinanden. Nu bliver den historie en lille del af danmarkshistorien, når Mikkel, Nancy, Luni, Leif og Villy som frimærkemotiver bliver sendt med breve rundt i hele Danmark, siger Martin Pingel.
De fem hverdagshelte fra hver deres region er blevet portrætteret af tegner Thomas Thorhauge.