Annonce
Sport

Mikkel Hansen melder afbud til Golden League-kampe

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hjernerystelser holder Mikkel Hansen og Henrik Toft ude af Danmarks kommende Golden League-kampe.

Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen må se bort fra en af sine største stjerner i kampene i Golden League i slutningen af oktober.

Paris Saint-Germain-spilleren Mikkel Hansen har meldt afbud, fordi han endnu ikke er kampklar oven på den hjernerystelse, han pådrog sig i midten af september.

Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

Også klubkollegaen fra PSG Henrik Toft er for tiden ukampdygtig på grund af en hjernerystelse. Han kom galt afsted i sidste uge i en kamp i den franske liga og har også meldt afbud til landskampene.

Hansen og Toft erstattes af Lasse Møller og Magnus Saugstrup.

Danmark møder 24. oktober Frankrig i Ceres Arena i Aarhus. To dage senere går turen til Gigantium i Aalborg, hvor Danmark møder Norge eller Spanien.

Det er de sidste kampe, inden Nikolaj Jacobsen udtager truppen til EM, der spilles i januar.

Danmarks trup til næste uges kampe i Golden League består nu af følgende spillere:

Målvogtere: Niklas Landin og Jannick Green.

Stregspillere: Anders Zachariassen, Magnus Saugstrup og Simon Hald.

Fløjspillere: Magnus Landin, Magnus Bramming, Hans Lindberg, Lasse Svan.

Bagspillere: Henrik Møllgaard, Rasmus Lauge, Mads Mensah, Morten Olsen, Lasse Andersson, Jacob Holm, Michael Damgaard, Niclas Kirkeløkke, Nikolaj Øris og Lasse Møller.

/ritzau/

Annonce
Dansk Håndbold Forunds pressemeddelelse om afbuddene på forbundets hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce