x
Annonce
Sport

Mikkel Hansen og Rasmus Lauge skoser CL's coronaplan

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Danske håndboldstjerner kritiserer, at Champions League-sæsonen skal spilles færdig efter sommerpausen.

Coronakrisen lægger al sport ned i denne tid, og der skal findes nødløsninger for at færdigafvikle igangsatte turneringer.

Onsdag kom Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) med en plan for, hvordan man planlægger at spille de europæiske klubturneringer færdige.

Ambitionen er at genoptage Champions League med knald eller fald-kampe fra begyndelsen af juni, men de afsluttende Final 4-stævner skal først afvikles, når den nye sæson er påbegyndt i august og september.

Det er problematisk mener flere danske stjerner.

Mikkel Hansen anerkender, at det er et svært puslespil at lægge, men løsningen virker ikke særlig gennemtænkt, når spillere skifter klub før Final 4, og trupperne ændrer sig.

- Vi kæmper en hel sæson for at komme i Final 4, og så kan nogle spillere risikere at misse de vigtigste kampe, fordi de allerede har skrevet under med andre klubber fra sommer, siger Mikkel Hansen til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Andre hold kan være uheldige og have en masse udskiftninger i truppen over sommeren, og så ender de med en svagere Final 4-trup, som ikke er sammentømret, fordi de mangler otte-ni måneders træning og kampe sammen. Det giver absolut ingen mening.

Mikkel Hansen tørner ud for Paris Saint-Germain, der i sommerpausen mister den norske stjerne Sander Sagosen til THW Kiel. Netop de to klubber er blandt favoritterne til at nå Final 4.

Også Rasmus Lauge og ungarske Vespzrem er spået til at nå lang i turneringen.

- Det er simpelthen så dumt på så mange parametre. Selv om vi gennemlever en verdenshistorisk tid, som vi skal forholde os dybt alvorligt til, behøver vi ikke træffe dumme beslutninger.

- Det er desperate tider, men dette er en desperat løsning, siger Rasmus Lauge.

Hos herrerne er Aalborg klar til ottendedelsfinalerne i Champions League, mens Team Esbjerg stadig er med i damernes turnering.

/ritzau/

Jyllands-Postens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Humor i coronaens tid

Må man fnise under en krise? Må man sidde i hulen og fyre vittigheder af rundt om bålet, mens noget, vi formentlig kun har set begyndelsen af, trækker op over vores hoveder? - Jeg hostede henne i Netto, og så var køen helt væk. - Nej, svigermor, bliv hellere hjemme. Ja, altså for din egen skyld. - Nå, men en god ting ved den der corona er, at man slipper for al det krammeri med folk, man kun har mødt enkelt gang til høstfesten i børnehaven. Nej, det virker forkert. Måske - blandt andet - fordi et af de store problemer i dette land i begyndelsen var at få alle til at tage situationen alvorligt nok. Første gang, advarslerne blev skrevet med store bogstaver, var der to grupper, der stak ud: Den ene tog faktisk situationen alvorligt nok, så da statsministeren sagde, at det var tid til at handle, gik de ud for at handle. De valfartede ned i butikkerne for at gå alt for tæt på hinanden, mens de tømte pallerne for toiletpapir, fordi deres største skrækscenarium åbenbart var et beskidt numsehul. En anden gruppe stak ud, fordi den i næsten lige så stort tal slog sig ned ved søerne i hovedstaden og sad lårene af hinanden på cafeerne, mens de drak rødvin. Troede de, det var for sjov? Nej, det er ikke noget at lave skæg og ballade med, synes de fleste nok, men vi kan ikke rigtigt dy os, hvad en rundtur i de verbale rodekasser, de sociale medier, viser. Måske handler det om, at det er nemmere at grine end at indrømme, at man er bange. Vi skal trods alt tilbage til 1970erne for at finde en tid, da det var i orden, at de voksne sang, at de også kunne være bange. I generationer har der, selv om man gransker sin hukommelse dybt, ikke været noget, der rigtigt har truet os her i smørskålen, og den slags kan jo ad åre give en meget let gang på jord, hvorefter fødderne og alt det andet forekommer ekstra tungt, når der så dukker noget op, vi ikke kan styre. Efter sigende er russerne forbavsede over den virak, corona hensætter vesten i. Forklaringen skulle være, at den kollektive smertetærskel på de kanter af historiske årsager er meget høj. Måske er det vores, der nu skal til at stige. Det er ikke rart, og derfor griner vi. Måske, jeg ved det ikke, men det kan vi jo tænke over. Nu har vi også god tid til det.

Annonce