Ribe: Der er kommet godt gang i indsamlingen af pantflasker til fordel for Danmarksindsamlingen, som ti-årige Mikkel Madsen fra Ribe er igang med for andet år i træk.
- Vi har lige været due at hente fire sække, og jeg vil tro, at antallet af sække men pantflakser cirka er fordoblet siden i tirsdags, siger Mikkel mor, Maja Madsen.
Samtidig er der via mobilepay kommet cirka 2.900 kroner ind til indsamlingen, og Mikkel har været i Rema 1000 i Ribe og sætte en lille boks op i flaskeafleveringen, så kunderne kan vælge af donere deres pant til Mikkels indsamling.
- Det var en dame fra Rema1000, der foreslog, at Mikkel satte sådan en boks op, så kunderne kan vælge at putte deres flaskebonner i boksen. Så kommer vi og tømmer den, forklarer Maja Madsen.
Lidt tung start
Sidste år samlede Mikkel flasker for godt 14.000 kroner til Danmarksindsamlingen, men i år er det gået lidt tungt med indsamlingen indtil nu. Mikkel og han mor afleverer alle flaskerne i Esbjerg hos Dansk Retursystem op til Danmarksindsamlingen 6. februar. Derfor kender de lige nu ikke status på værdien af flaskerne.
Mikkels indsamling vil fra weekenden også kunne følges landsdækkende via en kampagnevideo, som er ved at blive lavet.
Han du flasker eller et beløb af donere, kan du kontakte Mikkels mor på 2856 6535.