Annonce
Kolding

Mikrobryggeri vokser igen – og slår et slag for at øl opbevares på køl

- Jeg er enorm ærekær, når det kommer til produktet, og når jeg ved, at øllen bliver bedre af at stå på køl, så gør jeg også mig selv en tjeneste ved at opbevare øllen på køl. Det betyder, at slutforbrugeren får en bedre oplevelse, siger Philip Hulgaard. Foto: Søren Gylling
Det er to år siden, at bryggeriet Åben begyndte som et hobbyprojekt. Nu er der tre mand på fuldtid, og ambitionerne er fortsat store i bryggeriet, der som det - måske - første bryggeri i Danmark opbevarer alt øl på køl for at bevare smagen bedre.

Kolding: Han vil ikke lægge hovedet på blokken. Men han er ret overbevist om, at bryggeriet Åben er det eneste og første i kongeriget, der fra tapningen sætter dets øl på køl.

- Jeg tror, vi er de eneste, der opbevarer alt øl på køl og kan levere frisk øl inden for 24 timer. Jeg er ret overbevist om det. Men der kan være et lille bryggeri, der gør det samme, siger Philip Hulgaard, der er stifter og brygmester i bryggeriet Åben.

- Mælk er på køl, fra det kommer ud af koen, og selvom øl ikke er så sensitivt som mælk, er det et levende produkt. Vi filtrerer og pasteuriserer jo ikke vores øl. Og særligt humlesmagen forsvinder, når øllen bliver varm, siger Philip Hulgaard. Det er noget af den passion for øl, der har været med til, at forbrugerne har fået smag for øl fra Åben.

- Jeg er enorm ærekær, når det kommer til produktet, og når jeg ved, at øllen bliver bedre af at stå på køl, så gør jeg også mig selv en tjeneste ved at opbevare øllen på køl. Det betyder, at slutforbrugeren får en bedre oplevelse, siger Philip Hulgaard.

Annonce
- Jeg er enorm ærekær, når det kommer til produktet, og når jeg ved, at øllen bliver bedre af at stå på køl, så gør jeg også mig selv en tjeneste ved at opbevare øllen på køl. Det betyder, at slutforbrugeren får en bedre oplevelse.

Philip Hulgaard, brygmester og direktør i Bryggeriet Åben.

Drømmer om en bar

Bryggeriet blev startet for to år siden af Philip Hulgaard og Johannes Karstoft som et hobbyprojekt, der måske kunne udvikle sig til noget mere, og udviklingen har været helt overvældende, siger Philip Hulgaard. Anlægget, de startede med, blev opgraderet i efteråret 2018, hvor de købte fire nye tanke, og de har netop bestilt to ekstra tanke.

- Jeg tør ikke spå om, hvad der sker. Jeg synes, at jeg har ramt forbi mange gange, siger Philip Hulgaard, der er direktør for selskabet, og det seneste års tid har helliget sig bryggeriet på fuldtid.

I dag har Johannes Karstoft trukket sig fra selskabet og koncentrerer sig om sit landbrug og sit nyfødte barn, og i stedet kommer han og drikker øl på bryggeriet. Åben har netop fået to ansatte på fuldtid, og derudover er der fire deltidsansatte, der hjælper med at pakke øllene i bryggeriet, der bare vokser og vokser.

- På en eller anden måde er det lykkedes os at komme ud i otte lande. Vi har deltaget i mange ølfestivaler, også uden for Danmark, og vi har et godt navn som ølland. Folk kender Mikkeller og Carlsberg. Så de vil gerne prøve vores produkter. Og så har vi været gode til at komme ud på barer i Danmark, siger Philip Hulgaard, der selv fortsat har en drøm om at kunne kombinere bryggeriet med en bar, hvor der er Åben på hanerne.

- Jeg har en stor drøm om at åbne en bar på et tidspunkt. Men nu må vi se, hvad der sker, siger Philip Hulgaard.

Alternativ til vin

Seneste nye tiltag på det lille bryggeri har været at anskaffe sig en kølecontainer, der kan holde den friskbryggede øl på en temperatur på cirka 3 grader. Inspirationen kommer fra USA, hvor det er helt almindeligt, at øl bliver opbevaret på køl. Enkelte bryggerier i USA kræver endda at dets øl bliver opbevaret på køl, hvis baren skal have lov til købe.

- Der er vi slet ikke i Danmark. Vi er i Danmark opdraget til, at Carlsberg står i pallevis i supermarkeder, og at vi først køler det ned, når vi skal drikke øllen, og det er fint til den type af øl. Men du kan ikke sammenligne deres og vores øl. Vi er mere i konkurrence med vin og cocktails. Vores øl har meget mere humle, og de frugtagtige toner forsvinder, hvis de bare står. Derfor er det så vigtigt at få øllen på køl, siger Philip Hulgaard.

Bryggeriet Åben begyndte som en hobbyprojekt for to år siden. I dag er der udover stifter Philip Hulgaard to fuldtidsansatte i Bryggeriet, der ligger på Birkemosevej i Kolding. - Jeg har en stor drøm om at åbne en bar på et tidspunkt. Men nu må vi se, hvad der sker, siger Philip Hulgaard. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce