Annonce
Indland

Mikroplastik på fem ud af seks strande bekymrer naturfolk

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vi ved ikke nok om, hvad mikroplastik betyder for dyrs og menneskers sundhed, siger leder af forskningscenter.

Det er ikke kun sand, du får mellem tæerne, når du tager en tur på stranden.

Det kan også være små stykker plastik - såkaldt mikroplastik - der knap kan ses med det blotte øje.

En stikprøveundersøgelse foretaget for WWF Verdensnaturfonden viser, at der er fundet mikroplast ved fem ud af seks undersøgte strande i Danmark.

- Det viser, at det plastik, vi ser i naturen, bliver slidt ned til små stykker, og så har vi det ude omkring os, siger generalsekretær Bo Øksnebjerg, WWF Verdensnaturfonden.

- Det er et stort problem af to årsager: Vi ved, at mikroplastik kan være farligt, men ikke hvor farligt.

- Og så ved vi ikke, hvordan vi skal få det op igen og væk fra naturen, siger han.

Det er ifølge generalsekretæren første gang herhjemme, at forekomsten af mikroplast på strandene er undersøgt.

I maj var 40 familier ude ved ti strande og samle større stykker affald.

Her blev der fundet i alt 150 kilo plastikaffald.

Da øvelsen blev gentaget i september, var de små plastikstykker i fokus.

Mikroplast stammer eksempelvis fra sko, bildæk og kunstgræsbaner.

Det kan også være plastik fra slikposer og ispapir, der er ved at blive nedbrudt af bølger, sol og vind.

Desuden er der mikroplastik i nogle af de plejeprodukter, vi bruger - eksempelvis bodyscrub og kosmetik.

Det er bevist, at mikroplastikken ender eksempelvis i maverne på sild og torsk fanget i Nordsøen.

Professor Jes Vollertsen er leder af forskningscentret MarinePlastic på Aalborg Universitet.

Han er ikke overrasket over, at Verdensnaturfonden finder mikroplastik på strandene.

- Plastik er over det hele. Det er i den luft, du indånder. Det er i sne på Arktis og på bunden af Marianergraven, siger han.

Men selv om plastik findes i vores omgivelser, ved vi ifølge professoren meget lidt om, hvad det betyder for menneskers og dyrs sundhed.

- Der er ikke videnskabelig konsensus om hverken det ene eller det andet, siger han.

De fem strande, hvor der blev fundet mikroplast, er: Sydvestpynten ved Dragør, Tisvilde, Nørre Lyngby nord for Løkken, Hanstholm Vildtreservat og Blåvand.

Der blev ikke påvist mikroplastik ved Moesgaard Strand ved Aarhus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce