Annonce
Billund

Milepæl: Billund runder 7.000 indbyggere

Kommunens byer vokser, men Billund vokser mest. Arkivfoto.
Siden kommunesammenlægningen i 2007 er indbyggertallet i Billund steget støt, og for første gang i byens historie har man nået 7.000 indbyggere.

Billund Kommune: Billund, eller Grene sogn, som området i statistiksprog kaldes, har nået en milepæl.

Indbyggertallet har netop rundet et skarpt hjørne, og er nu på over 7.000 indbyggere (7.017), hvilket, ikke overraskende, glæder Billund Kommunes borgmester, Ib Kristensen (V).

- Alt det, der sker i Billund, får folk til at flytte til byen, og det er jo sådan set det, vi har ønsket. Hvis jeg nu var Billund-borger, ville jeg hejse flaget og være rigtig glad, siger Ib Kristensen, og peger på den generelle udvikling i Billund som en af årsagerne til den øgede tilflytning.

- Først og fremmest tror jeg, tilflytningen skyldes de gode jobtilbud, for det går jo godt for alle virksomhederne i Billund. Og det er jo klart, at hvis du kan få dit ønskejob, er det måske også nemmere at få folk til at flytte til. Så er der selvfølgelig også fritidsaktiviteter, skoler, pasningsordninger, for det er det hele, der spiller ind, siger Ib Kristensen.

I 2007, samme år som kommunesammenlægningen, havde Billund 6.464 indbyggere.

Annonce

Indbyggertal i sogne

Indbyggertal i sogne pr. 1. juli 2019:

Sdr. Omme: 2372

Filskov: 1035

Grindsted: 10470

Grene: 7017

Vorbasse: 1810

Hejnsvig: 1666

Stenderup: 1037

Urup: 225

Nollund: 341

Vesterhede: 389

Skjoldbjerg: 294

Grindsted står stille

Den helt samme udvikling kan ikke spores i kommunens største by, Grindsted. Ved indgangen til 3. kvartal i år var der 10.470 indbyggere i Grindsted Sogn. En stigning på 78 indbyggere siden 1. januar 2018. Til sammenligning er indbyggertallet i Billund i samme periode steget med 176 indbyggere.

- Det viser jo netop, at de to byer er meget forskellige. Grindsted har en anden form for udfordringer. Det har noget med handelslivet at gøre, og den udvikling der sker i Grindsted, siger Ib Kristensen og uddyber, at der skam gøres noget for at tiltrække flere mennesker til både Grindsted som Billund:

- Det er også derfor, vi har lavet Midtbyforum for at se på, hvad man kan gøre for at hjælpe handelslivet i de to byer. Der er tiltag i gang, som gerne skal give handelslivet i Grindsted et løft opad, så byen kan blive mere attraktiv.

Ifølge Danmarks Statistiks måling 1. januar 2019 bor der 26.629 indbyggere i hele Billund Kommune.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce