Annonce
Erhverv

Milepæl på Tyra-feltet sender 750 mand på Nordsøen

Stilladsbyggere arbejder under det laveste dæk på Tyra Øst, hvor der netop er blevet installeret et af de elementer, som skal bruges til at løfte platformen i 2020. I den kommende tid skal op imod 750 personer på arbejde på Tyra-feltet. Foto: Total
Franske Total, som er hovedansvarlig for Tyra-genopbygningen, oplyser, at projektet vil sikre flere end 2000 danske job, hovedsageligt i Esbjerg. Snart opmandes der på feltet med 750 mand, men når det nye, moderne Tyra-felt er i drift i 2022, barberes antallet af ansatte på Tyra kraftigt.

Energi: Med den historiske nedlukning af Danmarks største gasfelt, Tyra i Nordsøen, begynder nu for alvor den mere operationelle eksekveringsdel af danmarkshistoriens største enkeltstående investering i det danske olieeventyr.

Det bliver især synligt ved, at olieselskabet Total og dets underleverandører i Esbjerg opnormerer bemandingen på feltet med op imod 750 oliebisser, som vil arbejde i en rotation, der typisk hedder to uger på Nordsøen og tre ugers fri.

I det hele taget lukrerer Danmark og ikke mindst Esbjerg som landets førende olieby ifølge Total, ganske pænt på genopbygningen af det 21 milliarder kroner store projekt. Genopbygningen af Tyra vil ifølge Total sikre flere end 2000 danske arbejdspladser både direkte og afledt, de fleste i Esbjerg-området.

I hele projektet planlægges der med 1,5 million offshore-arbejdstimer, som primært vil blive udført af lokale underleverandørfirmaer som Semco Maritime og Muehlhan. Desuden er der brugt op mod en halv milliard kroner hos ingeniørfirmaer som Rambøll, LIC og ISC.

- Dette er blot et ”snapshot in time”. Vi vil fortsat komme til at arbejde sammen med leverandørerne, fortæller Morten Hesselager Pedersen, projektdirektør for genopbygningen af Tyra-feltet.

Annonce

Genopbygning af Tyra sikrer vigtig infrastruktur

Tyra-feltet er det største danske gasfelt, og anlæggene er centrale for den samlede danske infrastruktur, da næsten 90 procent af den danske gas passerer gennem anlæggene. En række tilknyttede satellitfelter, Harald og Lulita, Svend, Valdemar, Roar og Tyra Sydøst er afhængige af Tyra-feltets anlæg.

Nye rammevilkår fra Nordsøaftalen fra 2017 gør det muligt at genopbygge og fortsætte produktionen af olie og gas fra Tyra og de tilknyttede satellitfelter - alle med kendte olie- og gasreserver, som ellers ville blive efterladt i undergrunden.

De nye anlæg betyder også, at en vigtig del af infrastrukturen i Nordsøen er tilgængelig i mange år endnu. Det er en forudsætning for udbygning af nye, mindre felter. Netop omkostningerne til transport og behandling af den producerede olie og gas kan være afgørende for, om det betaler sig at sætte nye fund i produktion.

Med aftalen vil det blandt andet blive nemmere for olieselskaber at tilslutte nye, mindre fund til den eksisterende infrastruktur. På sigt vil også nye felter kunne kobles op til bl.a. Tyra-feltets anlæg, og derved kan der indvindes yderligere olie og gas.

Forventningen er, at der kan igangsættes olie- og gasproduktion fra flere nye felter både i og uden for DUC. Det gælder også projekter, der næppe var rentable under de tidligere rammevilkår.

Umuligt i Danmark

Blandt de lokale virksomheder, som har fået ordrer, nævner Total virksomheden Hytor, som har fået sin næststørste ordre nogensinde på et komplet brøndstyringssystem og offshore-koncernen SubC Partner, som står for fabrikation af såkaldte brøndhoved-dæk samt en ny opfindelse med en fjernstyret robot, der kan ”kravle” rundt på platformenes ben, hvor det ellers er farligt på grund af bølger.

Omvendt løses Tyras helt store, mandskabstunge fabrikationsopgaver langt fra Danmark. Således leverer amerikanske McDermott fra Fjernøsten Tyras nye procesplatform og brøndhoved- og stigrørsplatforme - udstyr, der i alt kommer til at veje omkring 30.000 ton, mens den nye beboelsesplatform projekteres og bygges af Rosetti i det nordlige Italien.

Men det er ifølge Morten Hesselager Pedersen ikke, fordi man i sin tid ikke ønskede at disse opgaver skulle løses i Danmark.

- Af alle årsager ville jeg hellere bygge disse platforme i Esbjerg og Danmark, hvis jeg kunne. Det ville gøre det mere simpelt for os på mange måder, og det ville gøre det langt billigere transportmæssigt, men der er simpelthen ikke nogen virksomheder i Danmark, der specialiseret sig i at løfte disse opgaver, siger projektdirektøren.

Lavere bemanding

Når Tyra igen kommer i drift i 2022, forventer Total at bruge mere end en halv milliard kroner årligt på drift og vedligehold, som også primært vil blive udført af lokale leverandører.

Imidlertid behøver det nye og moderne Tyra-felt ikke så meget mandskab som hidtil. Mens cirka 230 medarbejdere i rotation har arbejde på feltet i dag, vil det tal på det nye Tyra-felt være reduceret til omkring 45. Det hænger sammen med øget automatisering og digitalisering af feltet, samt at en del offshore-personale kommer til at arbejde i et nyt kontrolcenter på land i Esbjerg.

I perioden, hvor Tyra-genopbygningen foregår, vil Total ligeledes have behov for en lavere bemanding i relation til det store gasfelt. Set i det lys har Total i Danmark netop foretaget en reorganisering, som betyder, at man siger farvel til 126 ansatte, mens omkring 60 har fået arbejde andre steder i Total globalt. Herefter har Total i Esbjerg cirka 1300 ansatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce