Annonce
Udland

Militærråd: 16 officerer er anholdt efter kupforsøg i Sudan

Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters
Det midlertidige militærråd i Sudan oplyser, at det torsdag har afværget et kupforsøg.

Sudans midlertidige militærråd skal torsdag have afværget et kupforsøg, blot få dage efter at militærrådet og oppositionen er nået til enighed om en løsning på magtkampen i landet.

Det siger generalløjtnant Gamal Omar, der er medlem af militærrådet, på stats-tv sent torsdag aften dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mindst 16 officerer er blevet anholdt, efter at militærrådet afværgede militærkuppet, oplyser militærrådet i en meddelelse. Fem af de anholdte er pensionerede.

Også lederen af kupforsøget skal være blandt de anholdte. Navnet eller titlen på denne leder er ikke oplyst.

- Officerer og soldater fra hæren og de nationale efterforsknings- og sikkerhedsstyrker, nogle af dem er pensionerede, har forsøgt at udføre et militærkup, siger Gamal Omar ifølge nyhedsbureauet AFP.

- De regulære styrker var i stand til at afværge kupforsøget, siger han videre.

Det midlertidige militærråd i Sudan nåede i sidste uge til enighed med oppositionen og protestgrupper om at dele magten mellem sig i en treårig overgangsperiode frem til et valg.

Dermed skal landet på skift ledes af militæret og af civile politikere.

- Forsøget på et militærkup kommer på et kritisk tidspunkt, siger generalløjtnanten ifølge AP med henvisning til den nyligt indgåede aftale.

Han mener, at kupforsøget havde til formål at spænde ben for aftalen med oppositionen.

- Dette er et forsøg på at blokere for den aftale, som er blevet indgået mellem det midlertidige militærråd og Alliancen for Frihed og Forandring (oppositionen, red.), der skal gøre det muligt for det sudanske folk at få indfriet deres krav, siger han ifølge AFP.

Meldingen om kupforsøget kom, mens parterne på et hotel i landets hovedstad, Khartoum, var ved at lægge sidste hånd på aftalen om en deling af magten de næste tre år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce