Annonce
Udland

Militante dræber 20 soldater i Mali

Joe Penney/Reuters
Militante har angrebet militærlejr i et område af Mali, hvor grupper med bånd til al-Qaeda holder til.

20 soldater fra Malis hær blev søndag dræbt, da deres militærlejr blev angrebet af militante islamister.

Det oplyser hæren i en meddelelse.

Ud over de 20 dræbte blev fem soldater såret i angrebet mod lejren, der lå tæt ved grænsen til Mauretanien.

Fire militante er ligeledes dræbt, meddeler hæren.

Området er kendt som tilholdssted for grupper med tilknytning til det jihadistiske netværk al-Qaeda.

- Terroristerne ankom på motorcykler, siger en lokal embedsmand, der af hensyn til sin sikkerhed ikke ønsker at oplyse sit navn.

Embedsmænd i Mali betegner gerningsmændene som "terrorister" - en udbredt betegnelse for de militante islamistiske grupper, der har været aktive i Mali i de seneste otte års tid.

En indbygger i byen Soloko, hvor angrebet fandt sted, fortæller, at over 100 militante stod bag angrebet. De ankom klokken fem om morgenen og afskar flugtvejene.

De militante plyndrede den militære lejr for våben og køretøjer, inden de stak af, fortæller indbyggeren.

- De tog alle deres døde med sig. De rørte ikke nogen i landsbyen.

Hæren meddeler, at den er i færd med at finkæmme området for at finde frem til gerningsmændene.

Mali har kæmpet hårdt for at stoppe et islamistisk oprør, der begyndte i den nordlige del af landet i slutningen af 2012.

Tusinder af soldater og civile er blevet dræbt i de otte år, oprøret har raset.

Både Frankrig, FN og de fem lande, der ligger i den såkaldte Sahel-region i det vestlige Afrika, har et stort antal soldater i området for at bekæmpe grupperne.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce