Annonce
Esbjerg

Miljø-fare: Først nu er strandet kutter på Fanø tømt for olie

Ingen har i knap halvanden måned taget initiativ til at fjerne Hvide Sande-kutteren RI 524 "James Robert", der er strandet på Fanø. Foto: Ren Strand Fanø

Strandfogeden på Fanø er frustreret over, at ingen tager initiativ til at fjerne Hvide Sande-kutter, der strandede midt i januar.

Fanø/Hvide Sande: Det er et sølle syn, der møder besøgende på Rindby Strand på Fanø, hvor Hvide Sande-kutteren RI 524 "James Robert" strandede efter en brand om bord 13. januar.

Skroget af skibet ligger nemlig og forvitrer i brændingens bølger. Senest er skibet knækket over i to dele.

Og det er mildest talt frustrerende for strandfoged Peter Brinch Michélsen. For selvom det strandede skib har været et tilløbsstykke for strandgæster i vinterferien, så udgør det også både en miljømæssig og en sikkerhedsmæssig risiko at have det liggende, hvor det gør, vurderer strandfogeden.

- Status er, at jeg og dykkerfirmaet BB Towing & Diving torsdag aften og nat var derude og tage det sidste olie ud af skibet, fortæller Peter Brinch Michélsen.

Annonce

Dykkere og pumper i aktion

Den sidste olie blev fjernet af dykkere og pumper, efter skibet egentlig skulle have været tømt for olie og diesel. Tømningen er sket på foranledning af Skibsforsikringen Frederikshavn, hvor skiber er forsikret, fortæller Peter Brinch Michélsen.

- Dykkerne havde fået håndtegning af tanke og så videre fra en tidligere mekaniker på skibet, siger strandfogeden.

Nu skulle der altså ikke være mere olie og diesel tilbage - men det er også knap halvanden måned efter, skibet strandede.

- Man har kunnet se oliefilm rundt om vraget, og man har kunnet konstatere, at det lugtede af diesel helt inde på stranden, siger han.

Strandet ved nationalpark

Selvom der nu ikke skulle være mere olie og diesel om bord, så er det ikke sikkert, at miljøfaren er forbi.

- Vi ved ikke, hvad der er af bøtter med maling eller andet om bord og heller ikke, hvad der er af andre ting, som kan forurene. Der er i hvert fald ikke noget gavnligt ved, at kutteren ligger der, siger strandfogeden.

Peter Brinch Michélsen kalder det grotesk, at der ikke er nogen, der har forsøgt at fjerne kutteren endnu.

- Det ligger klods op af Nationalpark Vadehavet og et UNESCO-område, tilføjer han.

Farlig for badegæster

Det er egentlig strandede skibes ejer eller forsikringsselskab, der skal stå for at fjerne det, ifølge den vragfjernelseskonvention, som Danmark indtrådte i i 2015.

Alternativt kan vraget fjernes på deres regning. Dagbladet har været i kontakt med Søfartsstyrelsen, som dog ikke vil kræve skibet fjernet, fordi det ikke er til væsentlig ulempe for fiskeri eller for færdsel i området. Derfor kan konventionen sandsynlig ikke bruges i denne sag.

Nu savner standfogeden, at nogen tager ansvar og får fjernet vraget, inden der sker ulykker. I øjeblikket samler Peter Brinch Michélsen det drivtømmer og vraggods, der skyller op på stranden, men der er meget mere ude ved kutteren.

- Folk skal snart ud at bade, og der er nok mange, der synes, at sådan et vrag er spændende. Men rundt om det ligger der alle mulige vragdele og skarpt metal. Det er også masser af tovværk og wirer, som folk kan sidde fast i og drukne. Så det er bestemt ikke risikofrit, og sådan noget kan vi ikke have liggende på en badestrand, slår strandfogeden fast.

Dagbladet har kontaktet Skibsforsikringen Frederikshavn, men direktør Christian Juul Thaarup har ingen kommentarer, mens forsikringsselskabet har en sag kørende på kutteren.

Dagbladet har også kontaktet miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), men fået at vide, at ministeren ikke ønsker at kommentere sagen, mens den står på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
SønderjyskE

Følg kampen direkte: SønderjyskE scorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce