Annonce
Kolding

Miljøchef om digeprojekt: Vi er slet ikke fremme ved mål

Kolding Kommune er i gang med at undersøge mulighederne for et digebyggeri langs den grønne streg, så sommerhusene er sikret mod klimaforandringernes vandstigning og kommende stormfloder. Kort: Kolding Kommune

Kolding Kommune er først klar til at præsentere et digeprojekt for grundejerne ved Binderup, Bjert og Grønninghoved strande i starten af 2019. - Vi er i proces, og intet er besluttet, siger områdechef Jakob Weber.

Annonce

Kolding: Selvom det efterhånden er tre år siden, at en lille gruppe sommerhusejere henvendte sig til Kolding Kommune for at få hjælp til at lave en højvandssikring af deres sommerhuse i Grønninghoved-, Binderup- og Bjert-området, så er arbejdet langt fra i mål endnu.

- Lige siden har vi arbejdet stille og roligt med det her projekt. Sammen er vi i gang med at få belyst, hvordan det i givet fald kan laves. Skal det være i beton? I jord? I metal? Hvad er det bedste, forklarer miljøchef Jakob Weber.

Han fastslår, at en Niras-rapport med forskellige dige-løsninger ikke er nogen konklusion.

- Vi er slet ikke færdige med den rapport. Den har karakter af en arbejdsrapport, som vi løbende diskuterer, justerer og finder alternativer til. Vi er slet ikke færdige endnu, så der er lang vej til en beslutning, som i sidste ende skal træffes af byrådet, forklarer Weber.

Men inden da bliver alle de 536 berørte sommerhusejere indkaldt til informationsmøde, lover han.

- Vi har bare ikke noget at komme med endnu. Vi er stadig i proces. Jeg forestiller mig, at vi er klar med et forslag, som har en standard, folk kan forholde sig til, i første kvartal af det nye år. Så kan vi stille op til en meningsfuld dialog, så folk kan forstå, hvad de skal forholde sig til, siger Weber.

Hvem tager beslutningen om et dige eller ej i den allersidste ende?

- Det gør byrådets politikere. De kan måske vælge at benytte en form for afstemning, og jeg er helt overbevist om, at politikerne vil lytte til de lokale borgere, siger miljøchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce