Annonce
Debat

Miljødebat handler for meget om tro, ikke viden

Biodiversitet: Helle Solvang skrev 2. juli en kronik med nogle gode ideer til at være naturbevidst med henblik på at øge biodiversiteten.

Jeg er enig i en del af kronikken, men der er en del misforståelser, som ofte sker, når ikke-fagfolk skriver om landbruget, som det er populært at give skylden for stort set alt.

Kronikken er øjensynligt inspireret af en FN-rapport, hvor en spansk jurist misinformerer om økologi og er fortaler for global økologi uden at have erfaring på området. Det ville være dejligt, hvis landbrugets kritikere ville sætte sig bare en smule ind i det videnbaserede landbrugsdrift i stedet for at nøjes med en lille afdeling indenfor FN-regi, der agiterer for en driftsform, der med garanti vil medføre en global mangel på fødevarer.

Nogle få rettelser af faglige fejl i den i øvrigt udmærkede kronik, hvor jeg er enig i en del punkter, bla. usagkyndiges anvendelse af pesticider i haver, fortove og på vandværksgrunde:

Det er ikke 75 pct. af landbrugsafgrøderne, som kræver bestøvning som Solvang postulerer; faktisk er der kun få arealer i landbruget, der bestøves af bier; de fleste afgrøder er nemlig selvbestøvere - det burde være basal viden. Det er således hverken landbrugets pesticidtåger eller støvregnen, der er skyld i, at biarter forsvinder, som hun mener.

Helle Solvang burde se lidt på fakta vedrørende pesticider, og faktisk bliver man misinformeret af de såkaldte agro-økologiske skrifter, der ikke baserer sig på forsøg og forskning, men mere på tro, og det kan undre, at så mange naturinteresserede undlader at se på de faglige kilder, der benytter talrige forsøg med målinger af udbytterne.

Ser man på FN-rapporter udenfor økoområdet, erkender man, at pesticider er nødvendige, hvis man vil undgå at store dele af skov- og naturarealer omdannes til landbrugsarealer, for befolkningstallet siger voldsomt.

Man ved nemlig, at planternes eget forsvar mod diverse skadevoldere udvikler stærke giftstoffer, som følger produkterne. Det stærkt stigende befolkningstal er et langt større problemend det overeksponerede klimaproblem. Men hvorfor falder antallet af arter i Danmark? Som vanligt losser man problemet af på landbruget, men det er forkert adresse.

Måske skyldes det for stærk færdsel på naturområderne?

Den stigende anvendelse af jord til mange formål til den voksende befolkning medfører, at der inddrages ca. 20.000 ha landbrugsjord årligt til andre formål end at fremstille fødevarer.

Nye veje afskærer sanglærkens revirer, derfor falder den i antal, og et stigende befolkningstal og den tekniske udvikling reducerer antallet af levemuligheder for den vilde fauna.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce