Annonce
Kolding

Miljøformand efter splittelse i klimasag: Jeg ville bare gerne have alle med

Udvalgsformand Birgitte Kragh forstår overhovedet ikke den radikale kritik af hendes håndtering af klimasagen. Arkivfoto: Martin Ravn
Venstres Birgitte Kragh forstår ikke den radikale kritik af hendes håndtering af klimasagen om CO2-partnerskaber.

Kolding. Den dybe politiske splittelse i klimasagen, som startede med Venstres forslag om at danne forpligtende partnerskaber for at nedbringe virksomheders, organisationers, foreningers og Kolding Kommunes CO2-udslip, ærgrer formanden for det politisk ansvarlige udvalg, Birgitte Kragh (V) fra plan-, bolig- og miljøudvalget.

- Det er ærgerligt, at det her ender med et slagsmål om, hvorvidt konklusionen skal skrives af Radikale Venstre eller hele udvalget. Jeg gik efter at få hele udvalget med, siger Birgitte Kragh til Jesper Elkjærs kritik af Venstres håndtering af sagen.

Elkjær mener, at Venstre "helst vil løbe med dagsordenen og altid være dem, som kommer først med en god idé", og at dét er forklaringen på, at et radikalt ændringsforslag i denne uge blev fejet af bordet af et næsten enslydende ændringsforslag fra Venstre.

- Nej, hvor er det ærgerligt, at Jesper har det sådan. Det er det helt modsatte, jeg har tænkt, gentager Birgitte Kragh.

Annonce
Nej, hvor er det ærgerligt, at Jesper har det sådan. Det er det helt modsatte, jeg har tænkt.

Birgitte Kragh (V), formand for plan-, bolig- og miljøudvalget.

Ingen penge

Udvalgsformanden forklarer, at hun med sit ændringsforslag forsøgte at imødekomme Jesper Elkjærs ønske om "mere proces" og udarbejdelse af "en samlet klima- og bæredygtighedsplan".

- Jeg ville gerne have haft en beslutning, som kunne være hele udvalgets afsæt for at arbejde videre med denne meget vigtige sag. Det eneste, jeg ikke ville give slip på, er, at vi rækker en hånd ud til Business Kolding, for erhvervslivet sidder ikke og venter på, at vi får lavet processer. Jeg er bange for, at vi ikke kommer i gang tidligt nok, siger Birgitte Kragh.

I Jesper Elkjærs forslag hedder det, at "relevante interessenter" skal inddrages - og det omfatter vel også Business Kolding?

- Jo, men jeg vil inddrage dem nu med det samme, siger Birgitte Kragh.

Hun erkender, at den politiske beslutning, der er taget nu i form af hendes ændringsforslag, er en noget anden end Venstres oprindelige forslag om CO2-partnerskaber. Ændringsforslaget blev vedtaget kun med Venstres fire stemmer mod tre fra SF, R og SF.

- Det er rigtigt, og det er affødt af, at vi ikke har midlerne til at sætte det store i gang, og i respekt for, at forvaltningen vurderer, at vores første forslag ville koste tre årsværk. Så selvfølgelig må vi hen til budgetforhandlingerne, før vi kan se, hvad vi kan finde midler til, siger Birgitte Kragh.

Når det nu er så vigtigt for dig, at du har hele dit udvalg med dig i bl.a. grundlaget for Koldings klimaindsats, hvorfor gik du og borgmester Jørn Pedersen så ud solo i oktober og lancerede jeres forslag om CO2-partnerskaber?

- Fordi vi også gerne vil signalere, at klimaet er en vigtig dagsorden for Venstre. Men jeg havde ønsket, at vi kom til at arbejde videre med et fælles afsæt. Nu kommer det i stedet til at se ud som om, at R, S og SF ikke bakker op, konstaterer Birgitte Kragh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce