Annonce
Nordtyskland

Miljøminister erkender veto i sag om togkaos

Forholdene er jævnligt aldeles utålelige for de mange pendlere, der har jernbanen som eneste mulighed for at nå frem til deres arbejdspladser på Sild. Arkivfoto: Michael Staudt.
Efter et døgns tavshed har miljøminister Svenja Schulze nu erkendt, at hun fik en udbygning af jernbaneforbindelsen til og fra Sild pillet af forbundsregeringens liste over vigtige opgaver. Regeringen i Kiel skummer af raseri.

WESTERLAND: I Slesvig-Holsten nåede vreden nærmest uanede højder, efter Tysklands miljøministerium og dermed også den socialdemokratiske miljøminister Svenja Schulze torsdag påtog sig ansvaret for, at udbygningen af togforbindelsen til og fra Sild med to spor pludselig forsvandt fra den liste over infrastruktur-projekter, der skal gennemføres hurtigst muligt via en særlov.

- Svenja Schulze har tilsyneladende ikke begrebet den grundlæggende betydning, det har for en ø, at man kun kan nå den via skinnenettet, siger den slesvig-holstenske trafikminister Bernd Buchholz fra det liberale FDP ifølge mediehuset SHZ.

Annonce
Svenja Schulze har tilsyneladende ikke begrebet den grundlæggende betydning, det har for en ø, at man kun kan nå den via skinnenettet.

Trafikminister Bernd Buchholz

Imod alle løfter

Bernd Buchholz er med egne ord målløs. Tidligere har den tyske trafikminister, Andreas Scheuer, fra det konservative CSU gentagne gange lovet den slesvig-holstenske regering, at udbygningen af strækningen til Sild havde høj prioritet.

Togene mellem Sild og det nordfrisiske fastland videre mod Hamborg er uden diskussion det største problem i den kollektive trafik i Tysklands nordligste delstat. Forsinkelser, aflysninger og udslidte tog frustrerer de mange mennesker, der hver dag må pendle til arbejde på ferieøen.

- Dette er i modstrid med alle forbundsregeringens tidligere signaler. Forbindelsen er af stor betydning for delstaten samt tusinder af pendlere. Jeg satser på, at denne afgørelse snarest bliver omgjort, forklarer Slesvig-Holstens konservative ministerpræsident Daniel Günther fra CDU til nyhedsbureauet DPA.

Forsvar er ren jura

Miljøminister Svenja Schulzes begrundelse for at pille forbindelsen til Sild af listen er rent juridiske. Særloven om vigtige infrastruktur-projekter er en nyskabelse i Tyskland, fordi processen bliver ført uden om den meget omstændelige planlov. Hermed er der ikke mulighed for et hav af forskellige klager fra for eksempel miljøorganisationer til diverse forvaltningsdomstole.

Eneste klagemulighed er den øverste juridiske myndighed, forbundsrepublikkens forfatningsdomstol.

- Derfor skal alle projekter i særloven leve op til høje forfatningsmæssige krav, hvor den klimamæssige og trafikpolitiske nyttevirkning skal være meget høj. Udbygningen af togtrafikken mellem Sild og fastlandet tåler slet ikke sammenligning med de øvrige projekter, der er omfattet af særloven, hedder det i en udtalelse fra miljøministeriet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce