Annonce
Indland

Miljøminister ophæver strandbeskyttelse ved 111 havne

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Landets kommuner får bedre muligheder for at skabe mere liv ved havnearealer, lyder det fra Lea Wermelin.

Miljøminister Lea Wermelin (S) ophæver strandbeskyttelsen ved 111 havne landet over.

Det betyder, at der bliver mulighed for at opføre for eksempel en butik eller en restaurant på arealerne.

- Vi skal værne om vores naturlige, åbne kyster, men nogle steder kan vi godt åbne op for mere lokal udvikling uden at gå på kompromis med det.

- Nu kan kommunerne bedre skabe mere levende havnemiljøer med flere tilbud til turister og muligheder for erhvervslivet, siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Strandbeskyttelsen betyder, at der som udgangspunkt ikke må bygges inden for 300 meter fra stranden.

De 111 arealer ligger i sammenhæng med bebyggelse og rummer ifølge pressemeddelelsen ikke væsentlige naturværdier.

- Jeg ser ingen grund til at stå i vejen for udvikling på mindre arealer, som eksempelvis ligger indeklemt mellem en havn og en by, og hvor det ikke går ud over naturværdier, siger Lea Wermelin.

En af de kommuner, der får ophævet strandbeskyttelsen, er Køge Kommune.

Det gør det muligt for kommunen at gå videre med planen for Køge Marina.

- Blandt andet vil vi gerne gøre det muligt for turister at overnatte på et nyt vandrerhjem på marinaen, siger borgmester Marie Stærke (S) i pressemeddelelsen.

I alt har 47 kommuner søgt om ophævelse af strandbeskyttelsen ved 166 lokaliteter.

Det er en bred politisk aftale, der ligger til grund for miljøministerens tiltag.

Aftalen "Danmark i bedre balance" blev i 2016 indgået af Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti for at fremme vækst og udvikling.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen fra ministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce