Annonce
Nordtyskland

Miljøminister vil have problemulve skudt

Hidtil er det først og fremmest får og lam, der er blevet angrebet af ulve i Slesvig-Holsten. Arkivfoto.

Hvis ulve forcerer sikrede hegn eller er til fare for mennesker, skal de aflives. Det siger Slesvig-Holstens nye miljøminister Jan Philipp Albrecht.

KIEL: Problemulve skal skydes. Det mener Slesvig-Holstens nye miljøminister Jan Philipp Albrecht fra De Grønne.

- Hvis en ulv for eksempel passerer et ulvehegn eller bringer mennesker i fare, er en aflivning nødvendig. Så er der ingen pardon, siger Jan Philipp Albrecht til dagbladet, Lübecker Nachrichten.

Der skal fastlægges nøje regler for, hvornår en nedskydning må finde sted. Ministeren håber i den forbindelse på en fælles løsning for hele forbundsrepublikken, når de tyske delstaters miljøministre holder deres næste møde, skriver avisen.

Jan Philipp Albrecht vil dog ikke have EU's totalfredning af ulve ophævet.

Annonce

Den voldsomme udvikling er kommet bag på os.

Marcus Börner, formand for Slesvig-Holstens jægerforbund.

Kun strejfere

Stadig flere ulve slår sig ned i Slesvig-Holsten. I indeværende år er der blevet observeret ulve i delstaten 57 gange. Det er over halvdelen af det samlede antal observationer siden 2007, hvor der første gang blev konstateret fritlevende ulve i delstaten.

I de forløbne godt ti år har ulve dræbt 62 husdyr.

- Den voldsomme udvikling er kommet bag på os, har formanden for det slesvig-holstenske jægerforbund, Marcus Börner, tidligere sagt til mediehuset, SHZ.

Han forventer, at det kun er et spørgsmål om tid, inden den første fastboende ulveflok slår sig ned i forbundslandet. Hidtil har dyrene kun været på gennemrejse. Det var blandt andet tilfældet for fire ulve, der er født i en flok i Danmark.

Danskfødte ulve har blandt andet dræbt lam og får på halvøen Ejderstedt på den sydslesvigske vestkyst. Dog er der også mistanke om, at ulve har dræbt et stykke ungkvæg i det sydvestlige hjørne af delstaten. Her mangler der dog endnu konkrete beviser i form af en DNA-prøve.

Fra nabolande

Danmark er dog ikke det eneste sted med fritlevende ulve tæt på Slesvig-Holsten. Således er der fastboende ulveflokke i både Mecklenburg-Vorpommern og Niedersachsen, der grænser op til Tysklands nordligste delstat.

Ulven blev udryddet i Tyskland og Skandinavien i det 19. århundrede. Dog overlevede større flokke i Østeuropa. I år 2000 havde den første flok dog atter slået sig ned i Sachsen i det sydøstlige Tyskland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce