Annonce
Danmark

Miljøminister vil skrue op for genbrug af danskernes affald

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er behov for mere ensartede regler for, hvordan kommuner indsamler affald, lyder det fra Lea Wermelin.

Vi skal indstille os på at genbruge endnu mere affald fra husholdningerne.

Sådan lyder det fra den nye miljøminister, Lea Wermelin (S).

- Det klare budskab til alle danskere er, at vi kommer til at skrue op i forhold til vores grønne ambitioner på hele affaldsområdet, siger hun.

I 2016 producerede hver eneste dansker i gennemsnit 600 kilo husholdningsaffald.

48 procent af det samlede affald fra husholdningerne blev genanvendt.

Det kan vi gøre endnu bedre, mener ministeren.

- Vi har en kedelig europarekord, hvor vi er dem, der har det største affaldsaftryk.

- Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at få affaldsmængderne ned og genanvendelsen op. Det er det, jeg sætter mig i spidsen for at gøre nu.

Lea Wermelin har ikke en færdig plan klar endnu.

Men en af de knapper, der efter alt at dømme skal skrues på, er den måde, de kommunale affaldsselskaber indsamler affaldet på i dag.

Graden af sortering og indsamling af affald varierer fra kommune til kommune.

- Vi skal have en klogere affaldssortering, og vi bliver også nødt til at have mere ens regler for kommuner i forhold til affaldsindsamling, siger Lea Wermelin.

Hun nævner tekstiler, elektronik og plastik som områder, hvor vi kan skrue op for genanvendelsen.

- Det kræver, at vi bliver bedre til at sortere, og at vi får danskerne med på den dagsorden. Det tror jeg også gerne, de vil, siger hun.

Hos de kommunale affaldsselskaber er man enig i målet om mere genbrug og en mere ensartet måde at gøre det på.

- Vi er i fuld gang med at lave et mere ensartet indsamlingssystem i kommunerne. Man skal bare huske, at der er forskel på, om man bor i etageejendomme, i et villakvarter eller et sommerhusområde.

- Så man er også nødt til at tage individuelle hensyn ude i kommunerne, siger Mads Jakobsen (V).

Han er byrådsmedlem i Struer Kommune og formand for Dansk Affaldsforening, som omfatter de kommunale affaldsselskaber.

Foreningen drøfter i øjeblikket med fødevareindustrien, hvordan man på emballagen kan påføre symboler, der angiver hvordan produktet skal affaldssorteres.

- Det bliver det næste ryk, og det vil gøre det langt nemmere at sortere, siger Mads Jakobsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce