Annonce
Udland

Miljøorganisationer: EU må gå forrest med ambitiøs klimaplan

Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Centrale emner er skudt til hjørne ved årets klimamøde, COP25. EU får afgørende rolle for succes i 2020.

Flere centrale emner er blevet udskudt efter FN's klimakonference, COP25, som blev afsluttet søndag eftermiddag.

Et af dem var spørgsmålet om, hvordan man reducerer udledningen af de skadelige klimastoffer såsom CO2 og metan.

Forhandlingerne er indtil videre udskudt til COP26 i Skotland i 2020.

Men skal der være nogen chance for, at det lykkes at nå til enighed ved klimamødet næste år, kommer EU til at spille en afgørende rolle.

Det siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder ved 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 23 miljø- og udviklingsorganisationer.

- Det kræver, at landene beslutter sig for at komme med klimaplaner. Og der er EU en nøglespiller, siger han.

Som en del af Parisaftalen fra 2015 besluttede verdens lande, at de nationale klimaplaner skulle gås efter i sømmene hvert femte år i et forsøg på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Med de nationale klimaplaner, der ligger der i dag, vil der ske en global temperaturstigning på mere end 3 grader, vurderer FN.

- EU er en af de rigeste landeblokke, der kan gå foran i øjeblikket.

- Derfor er det vigtigt, at EU kommer med sine egne mål for 2030 ret tidligt på året og derefter for eksempel kan gå i dialog med Kina og Indien om, at de sammen går fremad og hæver ambitionsniveauet, siger Troels Dam Christensen.

Spørgsmål: Hvad får dig til at tro, at andre lande vil følge efter, når EU offentliggør en klimaplan?

- Der er jo ikke nogen garanti for, at landene gør det. Det her er jo et frivilligt regime. Og USA kommer nok heller ikke til at gennemføre det (så længe Donald Trump er præsident, red.).

- Men andre lande som Kina har egentlig nået en erkendelse af, at man skal gøre noget mere. Spørgsmålet er så, hvor meget de vil gøre, og der kommer de til at kigge på EU, siger Troels Dam Christensen.

EU-Kommissionen varslede onsdag i denne uge, at den til sommer vil præsentere en plan for EU's 2030-mål. Den vil indeholde forslaget til en målsætning om reduktion af drivhusgasserne på mellem 50 til 55 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce