Annonce
Danmark

Milliardregning på skatteområdet overrasker ikke De Radikale

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er en kæmpe opgave, siger skatteordfører, efter at minister melder om milliardregning på skatteområdet.

Det kommer ikke bag på De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, at skatteminister Morten Bødskov (S) i Berlingske fredag fastslår, at en redningsplan for skattevæsenet mangler milliarder her og nu.

- Det er en kæmpe opgave, og der har været et efterslæb på et par årtier, hvor Skat har været underdrejet og ikke prioriteret. Så genopretningen tager bare længere tid og er dyrere end forventet, siger hun til Ritzau.

Meldingen fra Morten Bødskov kommer på baggrund af et såkaldt kasseeftersyn, som den nye S-regering har foretaget som led i den politiske overdragelsesforretning fra den tidligere regering til den nuværende.

Skatteministeren fortæller til Berlingske, at "Løkke-regeringen har efterladt en milliardregning og meget store problemer, som simpelthen ikke er løst."

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser dog over for Berlingske at have tegnet et for rosenrødt billede af genopretningen af skattevæsenet. Han henviser desuden til, at han i foråret bebudede, at der var behov for op med 13 milliarder kroner ekstra frem mod 2025.

Og De Radikales skatteordfører ønsker i modsætning til Socialdemokratiet ikke at kritisere den tidligere regering i forhold til genopretningen af skattevæsenet.

- Hatten og af respekt for, at han (Karsten Lauritzen, red.) faktisk bed sig fast i området, og at han år ud og år ind lykkedes med at skaffe ekstra milliarder til genopretningen af Skat på finansloven.

- Så jeg køber ikke helt ind på den med, at blå blok bare har sjoflet opgaven på nogen som helst måde. Det er et område, som har været misligholdt i årtier, siger Kathrine Olldag.

Morten Bødskov afviser over for Berlingske at sætte tal på, hvor mange milliarder der i første omgang skal findes på den kommende finanslov, og Kathrine Olldag kan heller ikke sige, hvor mange der skal findes.

Men hun gør det klart, at pengene skal findes.

- Det nytter ikke noget, at fundamentet for vores velfærdssamfund ikke er i orden. Derfor bliver vi nødt til at få sat flere penge af til Skat, siger Kathrine Olldag.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, er enig i, at det er en bunden opgave at finde ekstra penge til skatteområdet.

- Det gode er, at vi ved at styrke skatteforvaltningen kan få de penge, der skal til. Vi ved jo også, at når vi ansætter flere kontrolmedarbejdere eller flere til inddrivelsen, vil de ikke kun kunne tjene deres egen løn ind, men også skaffe yderligere midler til velfærd, siger skatteordføreren.

Konkret har partiet foreslået at ansætte 600 ekstra medarbejdere til inddrivelsen.

Det kommer heller ikke bag på Rune Lund, at der er en milliardregning. Han klandrer dog den tidligere regering for "bevidst at have undladt at sikre finansieringen".

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen kritiserer ligeledes den tidligere regering for ikke at have sat penge af til genopretningen i årene frem. Han vil også finde pengene til finansieringen.

- Det er uomgængeligt, at man skal finansiere genopretningen af skattevæsenet. Så det bliver en stor opgave og også en stor regning, der skal betales, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Varde For abonnenter

Frihedsbudskabet lød: I køkkenet sad ungarske soldater - i stuen var en tysk desertør

Annonce