Annonce
Esbjerg

Million-pulje skal forbedre skolebørns sikkerhed

Sikre skoleveje har i en årrække været en politisk prioritet. I 2017 igangsatte man 19 trafiksikkerhedsfremmende projekter på udvalgte strækninger ved de kommunale folkeskoler. I forlængelse af den indsats, har man i forbindelse med årets budgetforhandlinger prioriteret yderligere to millioner kroner til en række mindre opfølgnings-projekter. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Det politiske fokus på at sikre skolevejene fortsætter med oprettelsen af en pulje på to millioner kroner. Hvordan pengene skal bruges, afventer nu et samarbejde med skolebestyrelserne.

Esbjerg: I december sidste år tog man første spadestik til en hel stribe trafik- og anlægsprojekter for at sikre, at kommunens yngste borgere kan komme sikkert og helt til og fra skole. Og mens de projekter så småt er ved at være i mål, kan nye begynde. For i forbindelse med årets budgetforhandlingerne øremærkede man yderligere to millioner til samme formål.

- Vi vil have flere ud at cykle, og hvis det skal lykkedes, er sikkerheden essentiel. Det gælder hvad enten der er tale om voksne eller børn, men de gode cykelvaner bliver grundlagt i de tidligere år, så det er yderst relevant at sætte ind ved skolerne, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen. Pengene er tænkt som en pulje til "rester".

- De to millioner er til små projekter, der har stået på skolernes ønskesedler længe, men som vi ikke har haft midler til at imødekomme. Det kan for eksempel være en cykelkampagne, en ekstra asfalt-markering, bedre lys ved en fodgængerovergang eller lignende, siger Søren Heide Lambertsen (S).

Annonce

Sikre skoleveje

Flere henvendelser og bekymringer om trafiksikkerheden fra borgere, lokalråd og skoler fik i 2017 byrådet til at forbedre en række skoleveje i Esbjerg Kommune. Der er tale om 19 projekter på udvalgte strækninger, der indebærer alt fra hastighedsdæmpning i form af vejbump, forlængelse af en cykelstier og etablering af krydsningsheller.Projekterne er udført eller under udførelse følgende steder: Kvaglundvej/Spangsbjerg Møllevej, Sædding Strandvej, Ringen, Blichers Alle/Ewalds Alle/Carit Etlars Alle. Haraldsgade, Nørrebrogade, Spangsbjerg Kirkevej, Bryndumvej, Hjerting Strandvej, Nordre Fovrfeldvej, Søndre Fovrfeldvej, Vester Gjesingvej, Vestervangen, Skolebakken/Tulipanvej, Strandby Kirkevej/Skolebakken, Smedevej/Stenhuggervej, Januarvej i Andrup, Bakkevej/Plantage Alle i Bramming og Tangevej i Ribe.

Skolerne med på råd

Ønskerne er mange, og derfor vil man i det nye år bede alle skolebestyrelserne i kommunen om at bidrage via en workshop i Skolevæsenets Samråd, der er sammensat af skolebestyrelsesformændene, skolelederne, medarbejderrepræsentanter og to elever fra Esbjerg Kommunes Fællesråd.

Resultaterne fra workshoppen tager man efterfølgende med hjem til forvaltningen i Teknik & Miljø, der derefter udarbejder en bruttoliste med forslag til tiltag, der kan iværksættes. Derefter er det en politisk beslutning, hvilke projekter der skal prioriteres.

- Vi har manglet en mulighed for at prioritere midler til mindre anlægsprojektet. Det har enten været store projekter eller ingenting, så jeg glæder mig til at høre, hvad det er for nogle ting, skolebestyrelserne gerne vil prioritere, siger Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce