Annonce
Sønderborg

Million-udvidelse af historiecentret afventer kommunal støtte

Historicenter Dybbøl Banke vil udvide fortællingen på den historiske banke. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Historiecenter Dybbøl Banke har en stor visionsplan klar i skuffen, som blandt andet skal udvide 1864-centret med flere oplevelsesrum under jorden for 110 millioner kroner. Næstformand i kulturudvalget bakker centret op.

Dybbøl: Siden 1992 har Historiecenter Dybbøl Banke fortalt historien om krigen i 1864. Dengang blev historien fortalt med en indendørs udstilling, en lille kanonstilling og en barak udenfor. Siden blev centret udvidet med levendegørelsen af historien med blandt andet en rekonstrueret skanse og en soldaterby. Centret har fået succes med den levende historiefortælling, og centret har omkring 50.000 besøgende i året.

Derfor ønsker centerleder Bjørn Østergaard at udvide centret med flere oplevelsesrum under jorden samt udvide åbningstiden, som i dag er fra april til efteråret, til åbent hele året. Projektet er budgetteret til 110 millioner kroner, og Bjørn Østergaards oprindelige plan var at begynde projektet i 2020, så udvidelsen kunne foregå i etaper over fem-seks år.

- Vi er ikke kommet videre, da vi afventer Sønderborg Kommune, om de vi støtte projektet. Fondene siger, at Sønderborg Kommune skal vise sin støtte, inden fondene vil støtte. I dag støtter kommunen historiecentret ved at varetage de omkringliggende arealer for 37.000 kroner i året samt Dybbøl Mølle med 21.000 kroner i året. Så det er ikke meget i forhold til, hvor meget centret bliver brugt, siger Bjørn Østergaard.

Centret kan ikke udvide på jorden på grund af den strenge Dybbøl-fredning. Under jorden skal der blandet andet være en større sal, hvor der kan være kulturarrangementer og skiftende udstillinger. Et oplevelsesrum, hvor man med digital teknologi vil fortælle om for eksempel bombardementet af Sønderborg By. Da man ønsker at have helårsåbent, skal bygningen isoleres.

Annonce

Vi er ikke en kommune, der råder over mange penge, og vi har ikke pengene stående klar. Men historiecentret er en fantastisk turistaktør, og Bjørn Østergaard har sørget for, at det anlæg er blevet et spillevende center. Det er en af de store turistaktører i Sønderjylland, og det er en vigtig del af vores fortælling.

Jesper Kock, fungerende kulturudvalgsformand

Vil gerne støtte

Bjørn Østergaard deltog på udvalget for kultur, idræt, handel og turismes møde i december for at fortælle om visionen. Jesper Kock (S), der er fungerede formand for udvalget, støtter projektet på Dybbøl Banke.

- Efter det møde lå det klart, at bolden ligger ved os. Projektet er en fremragende idé, som kan skabe noget. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, vi har pengene, men det er rigtigt mange penge, der skal findes til det projekt. Forvaltningen kigger på projektet, og så skal vi behandle det, siger Jesper Kock.

Han ønsker, at projektet bliver taget med i budgetforhandlingerne til efteråret.

- Vi er ikke en kommune, der råder over mange penge, og vi har ikke pengene stående klar. Men historiecentret er en fantastisk turistaktør, og Bjørn Østergaard har sørget for, at det anlæg er blevet et spillevende center. Det er en af de store turistaktører i Sønderjylland, og det er en vigtig del af vores fortælling. Jeg håber, at vi kan få plads til projektet i vores budget. Kommunen skal ikke finansiere det hele, men hvis kommunen viser stor interesse, så vil fonde og firmaer også gerne støtte, men de giver ikke grundfinansieringen, siger Jesper Kock.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

60 boder venter i Kvaglund

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce