Annonce
Sydjylland

Millionbevilling skal nedbringe sygefraværet og øge trivslen i psykiatrisygehuset

Sygefraværet skal nedbringes, mens nærværet og trivslen skal styrkes blandt medarbejderne i Psykiatrien i Region Syddanmark. Det er hvad en bevilling på 1,7 millioner kroner skal gå til.

Nedbringelse af sygefraværet er i fokus i Psykiatrien i Region Syddanmark, men trods flere gode initiativer har psykiatrisygehuset endnu ikke nået målsætningen - faktisk er tallet steget fra 4,6 procent i 2016 til 4,9 procent i 2019. Derfor har psykiatrisygehuset søgt om yderligere støtte til arbejdet, og det har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, nu bevilliget.

De 1,7 millioner kroner er givet til projektet Fra sygefravær til nærvær og trivsel. Fremover skal indsatser, der styrker trivslen og nærværet i højere grad være kernen i indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Det kræver blandt andet et bedre datagrundlag og en øget videndeling på tværs af sygehusets afdelinger, og derfor får projektet tilknyttet en sundhedsfremmekoordinator, der skal stå i spidsen for en vidensgruppe og indsamle data, der kan bruges til at udvikle konkrete organisatoriske tiltag. Koordinatoren skal også designe en uddannelse, der skal understøtte det store fokus på nærvær og trivsel.
- Når det er vigtigt at fastholde fokus på at få nedbragt sygefraværet skyldes det, at vores medarbejdere er sygehusets vigtigste redskaber i behandlingen af vores patienter. De gode trygge relationer er afgørende i sygehusets dagligdag. Ved sygefravær risikerer disse relationer at blive svækket på grund af færre personaler eller vikarer, der ikke kender afdelingens rutiner, siger HR-chef Bente Graae i en pressemeddelelse.

De svære samtaler

Regionsrådet godkendte i december en ny psykiatriplan, hvori der også er fokus på fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Det skal det nye skifte bidrage til. Et fokus på nærvær betyder blandt andet, at lederne skal klædes bedre på til at håndtere de svære samtaler så en sygemeldt medarbejder hjælpes trygt tilbage, mens trivslen skal forstås som en kultur, hvor der gennem udbredelse af viden og forståelse kan skabes grundlag for nødvendige forandring i vores hverdag.

- Jeg er meget optaget af at skabe de bedste rammer for alle vores medarbejdere i psykiatrisygehuset, så de kan være med til at føre den nye psykiatriplan ud i livet. Midlerne gør, at vi kan sætte turbo på processen med at skabe en attraktiv arbejdsplads for vores nuværende og kommende medarbejdere, siger administrerende sygehusdirektør Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

Projektet løber fra 1. april 2020 til december 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce