Annonce
Nordtyskland

Millionbyggeri blev sendt i licitation ved en fejl

Ministerpræsident Daniel Günther anede intet om, at han åbenbart skulle forlade disse kontorfaciliteter nær landdagen i Kiel.
Annonce

KIEL: Den slesvig-holstenske regering har besluttet at sende byggeriet af nye kontorfaciliteter til ministerpræsident Daniel Günther og hans administration i EU-licitation. Eller rettere sagt: Det har delstaten faktisk slet ikke. Men selv om hverken regering eller landdag har truffet en beslutning, er licitationen blevet udskrevet på EU's hjemmeside. Her får interesserede byggefirmaer at vide, at der er afsat knap 22 millioner euro til at indrette faciliteterne i en tidligere kaserne i Kiel. Det skriver mediehuset SHZ.

Hverken ministerpræsident Daniel Günther eller chefen for ministerpræsidentens administration, Dirk Schrödter, anede noget om licitationen, der åbenbart ved en fejl er blevet sat i værk af delstatens finansministerium.

Nok har der på grund af pladsmangel i de nuværende rammer ved landdagen været snak om at flytte ministerpræsidentens administration. Men nogen beslutning er aldrig blevet truffet, og der blev helt fra starten lagt vægt på, at økonomien skulle tillade projektet.

- Jeg har bedt finansministeriet om at ophæve licitationen, forklarer Dirk Schrödter diplomatisk.

Han skulle efter sigende have raset, da han blev opmærksom på fejlen, oplyser SHZ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce