Annonce
Esbjerg

Millioner frigivet til byforvandling ved banegård og på Museumsplads

Så er der igen gang i planerne for blandt andet Museumspladsen, men også banegårdsområdet skal tænkes ind. Formanden for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S), fik på mandagens byrådsmøde frigivet midlerne til konkurrencen. Arkivfoto.

Esbjerg Byråd frigav mandag aften to millioner kroner til konkurrence om en sammenhængende fornyelses-løsning for Museumspladsen og Banegårdspladsen.

Både Banegårdspladsen og Museumspladsen trænger til et løft - dét er politikerne i Esbjerg Byråd over en bred kam enige om.

Plan & Miljøudvalget besluttede således før sommerferien at gennemføre en parallelkonkurrence om "Helhedsplan for transformation af banegårdsområdet og Museumspladsen i Esbjerg" i partnerskab med DSB Ejendomme. Visionen er at få samlet arealerne, så hele området kommer til at fremstå sammenhængende med løsninger, der både funktionelt, by-arkitektonisk samt forretningsmæssigt er optimale med hensyntagen til bevaringsværdige bygninger og byrum - Det er planen, at konkurrencen er afsluttet inden udgangen af 2019, og interessenter og naboer vil selvfølgelig have mulighed for at komme med input til planen. Parallelkonkurrencen er budgetteret til tre millioner kroner, hvoraf Esbjerg Kommune har afsat de to millioner kroner i, mens DSB betaler én million kroner, forklarede formanden for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S) på mandag aftens byrådsmøde, hvor pengene blev frigivet fordelt på i år og næste år.

Annonce

Fuldt fokus

Borgerlistens Henrik Vallø, der med sin rolle som tungen på vægtskålen på valgnatten i november sidste år havde som betingelse for at støtte en Venstre-borgmester, at Ungdomsbos planlagte høje byggeri på langtidsparkeringen Museumspladsen blev droppet, efter at det havde givet massiv ballade op til kommunalvalget, konstaterede, at han vil følge sagen nøje:

- Det bliver ganske spændende - det er flot med en vision om en samlet plan for de aktuelle områder, om end det kan være lidt svært helt at se sammenhængen i områderne nu. Men spændende bliver det, og der da heller ingen tvivl om, at borgerne i området og i midtbyen vil følge dette arbejde rigtig meget, og det glæder mig med den store borgerinddragelse, der hen over tid er tænkt ind i udviklingen, lød det.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce