Annonce
Esbjerg

Millionprojekt for at bevare unikt skib: Den cubanske mahogni fjernes for at tjekke jernskroget på Skoleskibet Danmark

Skoleskibet Danmark er en tremastet fuldrigger. Denne rig anses, som den mest komplekse og mest krævende rig, holder også flest hænder beskæftiget. Pr-foto
Skoleskibet Danmark sikres mange års levetid efter milliondyr renovering, hvis sidste fase foregår i Esbjerg. Inden arbejdet går i gang, er der åbent skib på onsdag.

Esbjerg: Skoleskibet Danmark skal renoveres for et stort tocifret millionbeløb, mens det ligger i Esbjerg Havn det næste halve år.

Men før arbejdet med at skifte rustne jernplader i det store stålskrog, kan esbjergenserne komme til åbent skib på onsdag den 26. juni.

Det er tredje gang i skibets levetid, at det skal renoveres i Esbjerg. Denne gang er det et projekt, som vil rydde den bageste tredjedel af det 86-årige tremastede fuldriggede skoleskib for kahytter i cubansk mahogni og alt andet, så håndværkerne kan komme ind til skrogets tunge jernplader.

- Det her er en virkelig stor og vigtig ting i skoleskibet Danmarks livshistorie, siger maskinchef Morten Beck Risom, der er projektleder for renoveringen af skibet.

I øjeblikket ligger Skoleskibet Danmark i Langelandsbæltet undervejs mod Esbjergs 6. bassin, hvor det ventes i havn tirsdag ved middag, hvorefter der bliver åbent skib klokken 14.00-16.30 på onsdag.

- Det bliver sidste chance for at se skibet i sin gamle opsætning, understreger Morten Beck Risom, der selv kommer fra Esbjerg og glæder sig til at vise skibet frem sammen med den øvrige besætning.

Annonce

Skoleskibet Danmark

Skoleskibet Danmark er et af Danmarks to skoleskibe og indgår som led i en fem måneders grunduddannelse til skibsassistent på det maritime og polytekniske uddannelsescenter Martec i Frederikshavn.

Deri er et tre måneders togt, der begynder efter halvanden måned med indledende undervisning og værkstedsskole i Frederikshavn. Når eleverne afmønstrer i maj, kan de kalde sig ubefaren skibsassistent – dét, der i gamle dage hed matros.

80 elever tager hvert år på togt.

Alt er naglet sammen

Han kalder projektet en levetidsforlængelse af skoleskibet, som er bygget i 1932-33 på Nakskov Skibsværft. Dengang var træskibene og sejlskibenes tid allerede slut, men skoleskibet Danmark blev alligevel et sejlskib for at bevare de gamle sejltraditioner. Allerede efter 25 års sejlads var der dog snak om at skrotte skibet, men det overlevede, og det gør i dag stor gavn i uddannelsen af 80 skibsassistenter årligt.

-Vi afklæder den bageste del af skibet til det bare stål, inspicerer det og skifter alt jern, der er tæret mere end 80 procent, fortæller maskinchefen og afslører dermed også, at et stålskib er bygget af simpel jernplade.

- Det er bygget med et håndværk, der ikke findes i dag. Alt er nittet og naglet sammen med håndkraft. Titusindvis af nitter og nagler, hvor der sad en mand på hver side af jernpladerne, forklarer Morten Risom.

I denne omgang bliver jernpladerne dog svejset sammen med den mest moderne teknik.

Agtermasten af jern vil samtidig for tredje gang i skibets levetid blive taget ned, og alle wirer udskiftet sammen med de to øverste grene på masten.

Og ja, den cubanske mahogni, der er udryddet i dag, bliver selvfølgelig genbrugt, når skibets fine kahytter genopbygges.

Teaktræksdækket skal op

Teaktræsdækket på den bageste del af skibet skal også rykkes op, og efter inspektion af jernet lægges igen af specialister.

Eleverne, som sover i hængekøjer i skibets mere åbne forreste del, har netop afsluttet deres togt i Caribien og afmønstrede i Rønne på Bornholm. Turen til Esbjerg gennemføres med søfartsskoleelever og elever fra matrosuddannelsen. Der er 55 elever om bord og en besætning på 16 mand.

Det store projekt foregår hos Esbjerg Shipyard - Granly Gruppen i 6. bassin. Fonde har sponsoreret med 20 millioner kroner, mens staten betaler resten.

Og det bliver dyrt. Skoleskibet Danmark har været gennem renovering i fire etaper de seneste syv år. Og denne gang bliver det den gennemgribende sidste etape, som sikrer, at landet stadig har et skoleskib som Danmark i mange år.

Skoleskibet Georg Stage er eneste andet danske skoleskib.

Forklaringen på, at man stadig bruger sejlskibe som skoleskibe er, at denne sejlform rummer traditionelt håndværk og sømandskunnen samt masser af teambuilding, personlig udvikling og handling med direkte konsekvens. Folkene om bord skal indordne sig under vejr og vind - og hinanden. At et sejlskib kræver samarbejde og kunnen, mens et motorskib altid kan pløje sig gennem oceanet.

Skoleskibets mission er at uddanne skibsassistenter, og en af aftagerne er Esvagt, der tager cirka ti skibsassistenter årligt. Andre vælger at læse videre til skibsfører eller maskinmester.

En større renovering af eleverne opholdsrum i 2007 affødte en opgradering af undervisningsfaciliteterne og komforten generelt, og der blev også installeret aircondition om bord. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce