Annonce
Kolding

Millionstort overforbrug i Kolding: Kæmpe underskud tårner sig fortsat op på socialområdet

Politikerne i økonomiudvalget mødes igen den 13. august til en alvorlig snak om kommunens økonomiske problemer. Borgmester Jørn Pedersen (V) håber, at der til den tid er indgået en aftale mellem KL og den kommende regering om kommunernes økonomi næste år. Arkivfoto: Michael Bager
Et enormt overforbrug på udgifterne til syge, handicappede og udsatte borgere i Kolding er langtfra stoppet. Tværtimod fortsætter det, og man regner med, at hele det sociale område kommer ud med et kæmpe underskud i år.

Kolding: Et underskud på hele 64 millioner kroner i 2019 ser ud til at blive en realitet på den del af Kolding Kommunes budget, der har med socialt udsatte borgere, syge og handicappede borgere at gøre.

Det står klart, efter at politikerne i økonomiudvalget tirsdag morgen blev præsenteret for de allernyeste økonomital fra kommunens forvaltninger. De viser, at det millionstore overforbrug på såvel socialområdet som på socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelområdet fortsætter.

Tallene er opgjort ved udgangen af maj måned, og kommunens økonomifolk forudser ud fra disse tal, at de to områder lander et overforbrug på cirka 64 millioner kroner, når 2019 er omme.

Borgmester Jørn Pedersen (V) kalder tallene "forventelige" - baseret på den økonomirapportering, som politikerne fik for en måneds tid siden, og som på det tidspunkt fik dem til at frygte et underskud på 60 til 100 millioner kroner på de to områder.

Annonce

Økonomi under pres

  • I forbindelse med overforbruget på serviceudgifterne er Kolding Kommunes også presset på likviditeten. Desuden står kommunen lige nu til at komme til at bruge for mange penge på service i forhold til den aftale, kommunerne har lavet med staten om serviceudgiftsrammen.
  • Kommunen er forpligtet til at overholde sin andel, og ellers kan den blive ramt af økonomiske sanktioner fra statens side.
  • Socialforvaltningen har iværksat en plan, Selvværd og Sammenhæng, hvis mål er, at borgerne skal tilbydes bedre løsninger til færre penge.

Lad ledige stillinger stå

Jørn Pedersen peger på, at der er bremset en lille smule op for overforbruget den seneste måned men understreger samtidig, at man sommeren over fortsat vil følge økonomien særdeles tæt.

Den 13. august mødes økonomiudvalget igen til en nærmere drøftelse af økonomiens tilstand. Jørn Pedersen håber, at der til den tid er indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og den kommende regering om kommunernes økonomi næste år.

Frem til augustmødet er direktørerne for de fem forvaltninger blevet bedt om at spænde livremmen gevaldigt ind. Ledige stillinger, som det ikke er strengt nødvendigt at genbesætte lige nu, skal forblive ledige, og der skal udvises stort mådehold, når det gælder indkøb.

Borgmesteren oplyser, at man på den måde kan forbedre kommunens likviditet.

Landstendens

Overforbruget på de sociale områder skyldes ifølge et notat om kommunens økonomi et øget pres på det specialiserede socialområde. Der er større behov for hjælp til socialt udsatte og til handicappede, der i dag også lever længere. Samtidig er der flere socialt udsatte børn og borgere med psykiatriske lidelser.

Både Jørn Pedersen og formanden for socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget, Benny Dall (EL), peger på, at de stigende udgifter til disse områder er en landstendens, som presser de fleste af landets kommuner økonomisk.

Derfor bebuder Jørn Pedersen også, at problemer skal diskuteres i KL, hvor han sidder i bestyrelsen.

I samme åndedrag forklarer han, at kommunerne endnu ikke kender deres økonomi for næste år, da der endnu ikke er indgået en aftale mellem KL og regeringen.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];