Annonce
Tønder

- Min kjole skal afspejle country-stilen på festivalen

Sofie Worm fra Aarhus besøger for tredje gang Tønder Festival. Hun havde iført sig en blomstret sommerkjole, som skulle afspejle country-stemningen på festivalen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Festivalgæst Sofie Worm var klar til årets Tønder Festival. Til åbningen havde hun iført sin en blomstret kjole, som skulle afspejle festivalen.

Tønder: Torsdag strømmede årets festivalgæster ind på pladsen til Tønder Festival. Og gæsterne havde klædt sig præcist som vejret dikterede det. Sol og varme stod på vejrudsigten og det udnyttede mange af festivalens kvindelige deltagere, som havde iført sig sommerkjoler.

En af dem var Sofie Worm fra Aarhus. Hun havde trukket en blomstret kjole over hovedet, da hun sammen med sin kæreste, Søren, og et vennepar besøgte pladsen.

- Jeg tænkte, at den skulle være lidt Tønder-agtig a la countrystil, fortæller den 34-årige kvinde.

Annonce

Se min festival-kjole

I løbet af Tønder Festival, der strækker sig fra torsdag den 22. august til søndag den 25. august, tager JydskeVestkysten en snak med festivalgæster iført fine kjoler og hører dem om deres festivalplaner.

Fokus på musikken

Det er tredje gang at Sofie Worm besøger Tønder Festival. Hun er der både for stemningen og musikkens skyld.

- Jeg kan rigtig godt lide, at det er en stille og rolig festival, hvor der ikke er fokus på druk, men derimod god musik. Jeg kan godt lide country- og folkemusik.

I år glæder hun sig særligt til at opleve svenske Daniel Norgren, der spiller lørdag og til Niels Hausgaard til 75-års fødselsdag fredag.

- Sidste gang vi så Hausgaard, grinte vi så meget, så selvfølgelig skal vi se ham igen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce