Annonce
forside

Mindeord

Lørdag fik vi beskeden om, at Emil Vejsig Hansen var død.

Vi vidste godt, at Vejsig havde været syg gennem en længere periode, og det nu var alvorligt. Alligevel var det en meget tung og trist meddelelse at modtage.

Vejsig blev valgt til byrådet i Vejen Kommune i 1998, hvor han sad i to perioder. Inden Vejsig blev politisk aktiv som socialdemokrat, havde mange af os kendt ham som socialchef i Vejen Kommune og som et kendt ansigt i bybilledet. Vejsig var særdeles respekteret, en utrolig venlig mand, som altid var parat med et varmt smil, et underfundigt blik og en lun bemærkning. Og så var han også altid parat med en indsigtsfuld vurdering og et godt råd.

Vejsig var ikke en skolet politiker i traditionel forstand, men gennem sin opvækst og sit professionelle virke var han aldrig i tvivl om sine værdier og politiske ståsted. I byrådsarbejdet var Emil Vejsig Hansen også optaget af teknik og miljø samt kulturpolitik, og som den aktive sportsmand han var gennem hele livet, havde Vejsig en særlig opmærksomhed rettet mod de frivillige ledere og idrætsforeningerne.

Vi befandt os altid rigtig godt i selskab med Vejsig. Om det var et lidt kedeligt gruppemøde eller en festlig sammenkomst, så havde Vejsig en særlig evne til at skabe en god stemning omkring sig.

Vores varme og medfølende tanker går til Kirsten, Jesper, Morten og familien.

Æret være Emil Vejsig Hansens minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce