Annonce
forside

Mindeord: Agnes Marquardt

Mindeord: Agnes Marquardt, aktiv borger og tidligere skotøjsforhandler i Toftlund sov stille ind, omgivet af sine kære den 17. juli efter et langt og indholdsrigt liv. Agnes blev 97 år.

Agnes nåede at holde guldbryllup med sin mand skomager Calle Marquardt og efterfølgende at have 23 gode år sammen med sin ven Søren Sørensen med mange oplevelser og rejser blandt andet med Toftlund Efterlønsklub, som de begge nød at være deltagere i.

Agnes har kun været borte fra Toftlund som helt ung i en kort periode for at tjene i huset på Sjælland. Agnes har i sit lange liv aldrig været bange for at bestille noget og har højt op i alderen blandt andet hjulpet til på Frosch Hotel, hvor hun gik under navnet "Moster".

I 1950 overtog Calle og Agnes skotøjsforretningen på hjørnet af Søndergade og Toldbodgade, som de havde indtil 1980, hvor Calle blev syg. Tiden som forretningsdrivende har Agnes altid husket tilbage på med glæde. Calle og Agnes deltog aktivt i handelslivet, og hun var vist lidt af en "rødstrømpe". Vi har flere gange hørt om, hvordan Agnes var med til at afholde nissejul, hvor der blev afholdt en nissebanket, hvor det kun var mændene, der var inviteret. Det fik Agnes og en anden kvinde heldigvis forpurret, da de mødte op uden invitation i festtøj.

Agnes har altid haft et bankende hjerte for mennesker, som havde det svært på forskellig vis, og der er da også set gennem fingrene med betaling for sko og støvler af og til i butikken.

Agnes har været samlingspunktet for sine 11 søskende og for sine egne børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Det var dog en sorg for hende, at hun hen ad vejen mistede sine søskende, selvom hun var en af de yngre i flokken.

Agnes vil blive savnet af os alle for sin altid positive livsindstilling, sin tolerance og sin gæstfrihed. Særligt hendes børnebørn har altid været hendes et og alt.

Ære være hendes minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce