Annonce
forside

Mindeord: Andreas "Dres" Thomsen

Dres blev født 1. oktober 1935, i Vesterbæk ved Roager. Han voksende op som en glad dreng i et kærlig hjem.

Vi mistede vores kære mor i 1946, kort tid efter blev vores far alvorligt syg og måtte igennem en stor operation, så alle børn måtte give en hjælpende hånd i hjemmet for at tingene kunne hænge sammen, og Dres var kun 10 år. Efter skolegang og konfirmation hjalp Dres med på gården.

Han kom senere til Astrup, hvor han tjente på to gårde. Han kom meget i vores hjem, hvor han sang og spillede på harmonika for vores børn.

Dres blev soldat ved garden, og senere gift med Maja fra Brøns. De blev hjemme på gården og arbejdede der nogle år, inden de købte hus i Nordborg.

Dres arbejdede på Danfoss som opstiller, indtil han gik på pension.

De elskede begge to at rejse og besøge deres børn, Ulla i Esbjerg, Erik i Stilling og Anette ved Dybbøl.

Dres elskede at synge, når vi seks søskende med ægtefæller var samlet, specielt "Den spillemand snappede fiolen fra væg" og "Er du dus med himlens fugle".

Dres var et natur menneske, han havde mange smukke blomster i sin have, og elskede at sejle ud med sin båd og fiske. Dres var også en dyreven, han kunne få en urolig hest til at stå stille. Hans datter Anettes hunde fulgte ham altid - også ved graven.

Den 23. august var Dres, Anette og søster Birthe og besøge mig. Det var en dejlig dag, hvor vi hyggede os sammen.

To dage efter døde Dres.

Tak Dres for mange gode og glade minder fra dine to søstre.

Æret være Dres´ minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce