Annonce
forside

Mindeord: Bent Iversen

På vegne af Sydvestjysk Folkeuniversitet skriver museumsdirektør Flemming Just i forbindelse med folkeuniversitetets formand, Bent Iversens, død:

Bent Iversen var personificeringen af folkeuniversitetet. I 28 år og indtil sin dødsdag den 22. marts var Bent formand for først Esbjerg Folkeuniversitet og efter fusioner med Ribe og Bramming under navnet Sydvestjysk Folkeuniversitet. Han var rundet af det grundtvigske landbomiljø, og begge dele prægede ham hele livet. Landbrugets historie og de folkelige bevægelser, herunder det kirkelige liv, optog ham meget. Han var præget af stor videbegærlighed og viden om utallige områder, og han brændte for at sprede videnskabens resultater til brede grupper af befolkningen.

I 2002 blev der indført en række besparelser, som betød, at der ikke længere var råd til en daglig leder af folkeuniversitetet, men kun en halvtidssekretær. Bent, som på det tidspunkt nærmede sig pensionsalderen som gymnasielærer på Statsskolen, tilbød straks at gå ind som arbejdende og ulønnet formand. I de næste femten år udgjorde han sammen med sekretær Kirsten Olesen et meget driftssikkert makkerpar og cementerede positionen som landets største folkeuniversitetskomite uden for de store universitetsbyer. Bent lagde en kolossal arbejdsindsats i folkeuniversitetet. Programlægning og styring blev klaret halvtids på kontoret. Men han deltog også i utallige af foredragene som vært, og værtskabet kunne fortsætte med en invitation til foredragsholderen og bestyrelsesmedlemmer til et bid brød og et glas vin i hjemmet sammen med hustruen Lilli. Bent var også en nærmest legendarisk turleder for utallige rejser rundt om i Europa, hvor han øste af sin enorme viden.

Kort før sin død fik Bent af kulturudvalgsformand Jakob Lose en officiel anerkendelse fra kommunens side for sin store indsats i folkeoplysningens tjeneste. Om nogen fortjente Bent Iversen et sådant skulderklap. Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce