Annonce
forside

Mindeord: Bent Schmidt

Erik Schmidt, Hulvejsbakken 21, Munkebo, skriver følgende mindeord om sin far, Bent Schmidt:

Bendt Schmidt fra Gørding sov den 23. juni efter nogle måneders alvorlig sygdom stille ind på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted. Bendt Schmidt er nok er mest kendt for sit mangeårige arbejde hos DSB på stationerne i Gørding og Bramming og som passioneret bridgespiller med tilknytning til Bramming Bridgeklub. For os andre, der var tæt på ham, var han også en rigtig rar, venlig, tolerant, nysgerrig, vidende, begavet og beskeden mand, der var indbegrebet af, hvad mange opfatter som social og moralsk ordentlighed.

Bendt Schmidt, der blev 90 år, har sammen med sin kone Erna siden 1957 boet i Gørding, hvor han blev ansat på stationen som trafikekspedient. I en periode arbejdede han på stationen i Bramming, men han vendte tilbage til Gørding Station, hvor han sluttede sit arbejdsliv som stationsforstander efter mere end 40 år ved DSB.

Bendt var en sand intellektuel uden større eller videregående uddannelse. Han var hele livet meget videbegærlig og Nyt Nordisk Konversationsleksikon var i hans unge år en tro følgesvend. Siden blev det Google. Han undersøgte sager, han ville vide noget om, og både børnene Aase, Lene og Erik, og børnebørnene ville gerne være på hold med ham, når der blev spillet Trivial Pursuit. Han interesserede sig både for samfundsforhold, politik, kunst, musik og sport, og i det hyggelige hjem i Østergade blev der altid holdt to aviser.

Hans interesse for bridge rækker helt tilbage til 1953, hvor han og Erna boede i Holsted. Han spillede selv på et rimelig højt niveau og kvalificerede sig for en del år siden til titlen som stormester. Han var gennem en årrække turneringsleder for Jels-turneringen og Veskysten-turneringen, han har undervist i den noble kortkunst og var i nogle år formand for Bramming Bridgeklub.

Jernbaneforbundets bridgearrangementer har ført både ham og Erna til de uofficielle europamesterskaber i bridge i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Belgien og Ungarn. Indtil for få måneder siden var han stadig aktiv kortspiller. Det var hans store passion.

Bendt Schmidt stammede fra Vejleegnen. Han var søn af Bertel og Gudrun Paaskesen og havde tre søstre. Efter sin konfirmation tjente han på nogle gårde i Skærup og omegn, men landbrug var ikke noget for ham. Så rejste han op til sin morbror, der bestyrede Hee Vareindkøbsforening og kom i lære som kommis, men jernbanen trak mere i ham, så han begyndte at arbejde på Hee Station. Her mødte han Erna Hulmose, som han blev gift med i 1949. I 1950 fik han arbejde som portør ved DSB i Vejle, og herefter var hans arbejdsliv så at sige lagt på skinner.

Bendt og Erna Schmidt fejrede deres krondiamantbryllup i 2014. Ud over deres tre børn, der bor i henholdsvis Strib, Munkebo og Randers, har de seks børnebørn og syv oldebørn.

Bisættelsen finder sted fredag den 30. juni kl. 13.30 i Gørding Kirke med efterfølgende komsammen i restauranten i Bramming Golfklub .

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce