Annonce
forside

Mindeord: Birgit Jacobsen Torre

Arne Jensen, Axelhøj 25F, Rødovre, skriver:

Min altid livsglade veninde Birgit Jacobsen Torre fik konstateret forekomst af en aggressiv tumor i lillehjernen for et halv år siden. Efter cirka seks måders indlæggelser og behandlinger på Rigshospitalet blev hun opgivet, og hun sov stille ind på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg fredag den 17. februar 2017. Birgit blev 81 år gammel,

Det kom som et chok for os alle, at hun fik denne uhelbredelige sygdom og som hun udtrykte det, lige til det sidste, hvorfor skal jeg dø, når jeg er så glad for livet. Hun var den glade, hurtigløbende og habile håndboldspiller i teenageårene på Veldtofte Pigehold.

Det var i Esbjerg, hun efter endt skolegang fik sin uddannelse og udøvede sin daglige gerning med rådgivning indenfor kunst i guld- og sølvsmykker.

Hun måtte hurtigt indse, at hun ønskede at lære mere sprog, eftersom folkeskolen dengang blev beslaglagt af den tyske værnemagt og ikke havde mulighed for undervisning i sprog.

Hun søgte arbejde i Schweiz og fik der selvlært et flydende tysk under sit seks års ophold, som hun har betegnet som en givende livsudvikling, og hun var en interesseret samfundsdebattør der lige til det sidste fulgte med i den inden- og udenrigspolitiske udvikling. Hertil kom hendes store interesse for den nye musikform som hun dyrkede ved iPhone og højtaler i hjemmet.

Birgit har fra barnsben lært at tage fat i det praktiske arbejde ved hjælp på sine forældres ejendom i Veldtofte hvor hun også lærte hensyntagen til andres ve og vel. Vi har ved Birgits bortgang mistet en meget afholdt ven og veninde der gjorde en stor indsats for de som havde hjælp behov.

Birgit efterlader sig tre sønner og to børnebørn som alle er bosiddende på Frederiksberg og København.

Æret være Birgits minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce