Annonce
forside

Mindeord Broder Chr. Hansen

Mindeord: Broder Chr. Hansen, Toftlund, tidligere Ørderup er død, 89 år.

Broder Chr. Hansen blev født i 1928 og voksede op ved Rinkenæs, og kom efter konfirmationen ud at tjene, hvilket i 1951 bragte ham til Københoved.

I ungdomskredsen med håndbold, dans og gymnastik mødte han Karen, som han blev gift med i 1956. De købte ejendommen i Ørderup med fire køer og 15 ha, og gik straks i gang med at modernisere og udvide såvel bedrift som beboelse.

Fire børn kom der også til Gunnar, Arne, Elin og Ingelise, og med en stor vennekreds, familie og gode naboer var der liv på gården.

Om aftenen gik Broder og Karen i mange år til folkedans. Han var glad for musik, spillede mundharmonika, klaver og harmonika efter gehør, og har skrevet festsange til utallige fester gennem årene.

I 1987 blev malkekvæget solgt, hvorefter de passede marker og kvier. Da børnene nu var flyttet hjemmefra, begyndte en tid med værelsesudlejning, som gav mange gode oplevelser med gæster fra ud- og indland.

I 2001 overtog sønnen Arne sammen med sin hustru Winnie gården, og Broder og Karen flyttede til Toftlund i et dejligt hus, med plads til hele familien, som nu også tæller fire svigerbørn, 11 børnebørn og fem oldebørn.

På cykel kørte han ture på egnen omkring Toftlund og gik til kegling og til sangkor indtil 2015. Fra 2013 måtte Broder tre gange om ugen til Sønderborg i dialyse, og fik det seneste år mere og mere brug for hjælp. Med Karen ved sin side bevarede han taknemmeligheden for og glæden til livet til det sidste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce